Lyt til artiklen

En brand er brudt ud i den bornholmske restaurant Kadeau.

Ingen personer er i fare, men brandvæsenet arbejder på højtryk med at slukke ilden.

Det fortæller vagtchefen hos Bornholms Politi til B.T.

Anmeldelsen kom klokken 22.02, men allerede nu skulle branden være under kontrol.

Ilden huserer omkring taget i restauranten.

Det er angiveligt en pizzaovn, der har startet branden.

Hvordan branden har udviklet sig derfra, ved vagtchefen ikke på nuværende tidspunkt.

Der har, ifølge vagtchefen, også været gæster til stede på restauranten, men de er allesammen kommet ud i god behold og er i sikkerhed.

Opdateres...