Uden lys, advarselstrekant og ejer.

En bil stod tirsdag eftermiddag tilsyneladende parkeret midt på Holbækmotorvejen.

Det fik derfor også adskillige forbipasserende bilister til at ringe til politiet for at anmelde bilen.

Ved du noget, så kontakt B.T. på 1929@bt.dk.

Københavns Vestegns Politi oplyser til B.T., at bilen er blevet bugseret væk fra motorvejen, hvor den stod til fare for andre trafikanter.

De ved endnu ikke, hvorfor bilen er blevet efterladt på motorvejen.

Politiet kunne ikke finde bilens ejer i nærheden og vil nu forsøge at opspore personen for at finde ud af, hvad der er sket.

Hvis ens bil er havereret og inddrager dele af kørebanen skal politiet altid underrettes, og man skal desuden sætte en sikkerhedstrekant mindst 100 meter væk.