»Det her er en sag, der kalder på følelser. Følelser for den lille pige, der blev klemt ihjel.«
Sådan indledte senioranklager Morten Frederiksen mandag sin procedure i sagen, hvor en 24-årig kvinde og en 33-årig mand er tiltalt for at have dræbt deres spæde datter.
Begge nægter sig skyldige, men senioranklageren virkede sikker i sin sag. Han tiltalte både dommere og nævninge direkte:
»Men denne sag skal ikke afgøres af følelser. Den skal afgøres af de mange beviser, jeg har fremlagt som perler på en snor.«
Undervejs i sin procedure henviste han til sagens tocifrede antal vidner samt de mange sygehusjournaler og chatbeskeder, der har indgået som beviser. Han henviste blandt andet til den retsmediciner, der har vidnet i sagen.
Retsmedicineren fortalte, at de 31 brud, den syv uger gamle pige havde på ribbene ved sin død 25. april 2019, samt kraniebrud var påført ved vold ad mindst to omgange.
»Der er ingen tvivl om, hvorfor hun døde. Hun døde, fordi hun var uønsket,« sagde Morten Frederiksen.
Han forklarede også, hvorfor han undervejs havde brugt meget tid på at fremhæve, at forældrene forsøgte at få en abort:
»Det er ikke en forbrydelse at få en abort. Men det er for at sige, at det allerede på det tidspunkt var planen, at hun skulle dø. En plan, der fortsatte, efter pigen var kommet til verden.«
Men den forklaring køber hverken den tiltalte mands forsvarer, Alexander Nyborg Christensen, eller kvindens forsvarer, Mads Kramme.
Førstnævnte argumenterede for, at det ikke er bevist, at hans klient har deltaget i drabet på den spæde datter.
En død, der ifølge Alexander Nyborg Christensen kan være forårsaget af traumer påført 2. og 9. april 2019 på tidspunkter, hvor kun den tiltalte kvinde var til stede med datteren.
»Jeg mener ikke, at bevisbyrden er løftet, og derfor skal der ske frifindelse,« sagde han, før han argumenterede for, at der maksimalt kan være tale om en sag om grov vold med døden til følge, fordi det i sidste ende var en betændelse i tarmen, der gjorde, at personalet på Rigshospitalet besluttede ikke at give pigen livreddende behandling.
Kvindens advokat Mads Kramme tilsluttede sig denne betragtning, ligesom han argumenterede for frifindelse af kvinden.
Han henviste til hendes forklaring om, at ægtemanden ikke ønskede en datter, og at hun 26. marts så ham klemme den spæde pige.
Når hun ikke sagde noget til nogen om sine oplevelser, var det, fordi hun ikke talte dansk, og fordi manden skulle have truet hende og hendes familie på livet.
»Det var ubærligt. Og derfor sagde hun ikke noget.«
Den tiltalte mand har hidtil afvist den forklaring, men Mads Kramme finder kvindens forklaring plausibel:
»Det er samvittighedsmæssigt noget, der er svært at gå rundt med, og det må være svært at indrømme, at man ikke gjorde noget. Jeg kan ikke se, hun skulle have interesse i at lyve.«
Nu er det op til de tre dommere og nævningetinget at afgøre, om der er fremlagt tilstrækkeligt med beviser til at dømme de tiltalte skyldige.
Det finder vi ud af torsdag, når der er skyldkendelse ved Retten i Glostrup.
