Mangel på beviser er årsagen til, at drabet på 28-årige Phillip Johansen ikke kan karakteriseres som en hatecrime, siger anklageren i sagen.
Tirsdag var dommens dag for de to brødre Mads og Magnus Møller. Brødrene fik hver 14 års fængsel, og Bente Pedersen Lund forlod retten som en tilfreds anklager.
Men uden for retsbygningen var der stor utilfredshed at spore. Foreningen Black Lives Matter havde arrangeret en demonstration, og foreningens talsperson, Bwalya Sørensen, tordnede mod anklagemyndigheden, som hun mener har tilsidesat det, hun opfatter som sagens egentlige motiv: Racisme.
»Beviserne skriger til himlen, og racismen driver ned ad væggene. Men det eneste, man møder i det her land, er benægtelse, benægtelse, benægtelse,« sagde Bwalya Sørensen foran retten på Bornholm.
Den ene af brødrene har et hagekors og ordene »white pride« tattoveret på kroppen. Under brødrenes mishandling af Phillip Johansen pressede de blandt andet et knæ mod halsen, som det kort forinden var blevet set i sagen om George Floyd i USA.
Alt dette er ifølge Bwalya Sørensen mere end rigeligt med beviser til, at drabet var racistisk motiveret, men den opfattelse deler anklageren ikke.
»De har kendt hinanden i adskillige år, og derfor har jeg ikke ment, at jeg kunne bevise, at der var tale om hatecrime,« siger hun.
Kan man ikke begå hatecrime mod nogen, man kender?
»Jo, men jeg skal bevise, at det er hatecrime.«
Hvad skal der til, for at du kan bevise det?
»Det er svært at svare på, for det afhænger af de konkrete omstændigheder. Hvis der var video eller andet på deres telefoner der beviste, at de havde til hensigt at begå en hatecrime, kunne det måske se anderledes ud, men det afhænger af de helt konkrete omstændigheder.«
Et tattoveret hagekors og teksten 'white power' og metoden med at lægge et knæ på halsen, som det er set i George Floyd-sagen. Hvorfor er det ikke bevis for, at der er foregået en hatecrime?
»Jeg har ikke så meget andet at sige, end at jeg ikke mener, jeg kan bevise det.«
I retten blev der kun ført to vidner. Det ene var en obducent, der fortalte om skaderne på afdøde. Det andet var en ung kvinde, der kendte både brødrene og offeret. Ifølge B.T.s retsreporter tog hendes vidneforklaring under et minut, hvor hun forklarede, at hun mente, nazitattoveringen var en »joke«.
