Mandag eftermiddag har der været et alvorligt færdselsuheld nordøst for Marstrup i Sønderjylland.

Det oplyser politiet på sin Twitter-profil.

En 35-årig mand fra Rødekro området har mistet livet i en trafikulykke mellem Tøndervej og Hestehaven syd for Haderslev.

Det oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.

»Det skete i en frontalulykke, hvor en mand frontalt har ramt en anden bilist, der også var alene i bilen,« oplyser vagtchefen.

Den afdøde sad fastklemt i sin bil. Han blev identificeret nogle timer efter ulykken, og familien er underrettet.

Den anden bilist i uheldet er uskadt men med lettere skader.

Politiet oplyser samtidig, at vejen igen er farbar efter uheldet.