En kvinde, der blev efterlyst tirsdag, er fundet død.
Det skriver politiet på X.
'Den 47-årige kvinde, som Sydøstjyllands Politi tirsdag udsendte en efterlysning om, er fundet død i et område nord for Christiansfeld,' skriver Sydøstjyllands Politi.
'De pårørende er underrettet. Sydøstjyllands Politi takker alle, der har delt efterlysningen og som har hjulpet med at lede efter kvinden.'
Kvinden forlod sin bopæl i Christiansfeld søndag aften i sin bil, en hvid VW Golf. I den forbindelse blev hun altså efterlyst af politiet.
Køretøjet blev fundet mandag formiddag øst for Taps ved Christiansfeld.
Politiet oplyser, at man herfra ikke har nogen yderligere kommentarer.
Del:

