»Der kan ikke være tale om nødværge, når man selv starter. Og det er dybt uproportionalt at stikke nogen i halsen syv gange for almindeligt håndgemæng,« argumenterede anklageren.
Han understregede, at det i hans optik var »aldeles heldigt«, at de onsdag var i retten for en sag om vold – og ikke drab.
Forsvareren kunne ikke være mere uenig.
Hun forsøgte under hele retssagen at argumentere for, at den 32-årige tiltalte havde handlet i selvforsvar, da han en efterårsnat i 2019 stak en anden mand flere gange i halsen, hovedet og ryggen med en knust flaske.
Uden held. Halvandet års ubetinget fængsel lød straffen.
Den 32-årige mand, som ellers havde nægtet sig skyldig, sank et par gange, men sad ellers roligt og lyttede med hænderne i skødet, mens retsformanden læste begrundelsen op.
Det omfattende videomateriale fra aftenen havde været afgørende, lød det. Særligt fordi hukommelsen svigtede hos både offer og den 32-årige.
Ingen af dem kunne huske, hvad der var gået forud for det blodige sammenstød.
Mens ofret kun huskede dele af selve tumulten – og i nogle tilfælde detaljer, der ikke stemte overens med videoovervågningen – huskede den 32-årige intet, forklarede han. Intet overhovedet.
Ikke førend han sad på bagsædet af en politibil. I håndjern og blå dna-dragt. Forvirret og bange – og sigtet for drabsforsøg.
Egentlig blev han i første omgang også tiltalt for drabsforsøg. Men få uger før onsdagens retssag i Københavns Byret blev anklageskriftet ændret til at omhandle grov vold.
Grov vold, der kunne have sendt ofret i livsfare, såfremt han ikke havde fået akut hjælp. Men det fik han.
Og selvom han mistede op mod en liter blod, er arrene på hans krop i dag de eneste fysiske mén fra det, der skete 13. oktober 2019 på Café Sommersted på Vesterbro.
Her var han endt i en ordudveksling med den 32-årige, som han ikke kendte på forhånd. Han havde opfattet ham truende og på et tidspunkt taget fat i hans krave.
Det var herefter, han blev skubbet så hårdt ind i en væg, at han fik et blåt øje, forklarede han.
Dernæst var den 32-årige fløjet mod ham, og begge var de væltet ned. Den forurettede med sin arm om den 32-åriges hals.
Den 32-årige lå nederst. Og med den flaske, han havde i hånden, og som nu var knust, begyndte han at først slå sit offer i ryggen. Og så begyndte han at stikke ham i hoved og hals.
Et vidne mindedes, at sagens forurettede havde slået den 32-årige.
Dét samt halsgrebet brugte forsvareren som argument for, at der var tale om nødværge.
Måske var det en overreaktion at stikke den anden mand i halsen, men ikke desto mindre var det selvforsvar, argumenterede hun.
Anklageren mente modsat, det var tydeligt for enhver, at det var den 32-årige, der var den aggressive part.
Den betragtning var domsmandsretten enig i. Men ikke i anklagemyndighedens bud på en straf.
Mens forsvareren gik efter frifindelse, mente anklageren, at overfaldet skulle koste den 32-årige mindst tre års fængsel. På grund af grovheden og det faktum, at han er tidligere dømt i 2013.
Domsmandsretten fandt det dog formildende, at den 32-årige har gode personlige forhold. At han er gift, far til en lille pige og i fast job.
Ligeledes spillede det ind, at han har skullet vente over to år på at få sin sag for retten. For at få afklaring.
Den fik han onsdag eftermiddag. I hvert fald foreløbigt.
Efter en kort snak med sin forsvarer valgte han at udbede sig tid til at overveje en anke.
Nu har han 14 dage til at overveje, om sagens endelige punktum er sat. Eller om dagens dom kun skal være et komma i en efterhånden landtrukken affære.