En 23-årig mand er torsdag morgen blevet anholdt under mistanke for at have voldtaget en 21-årig kvinde.

Det bekræfter Nordsjællands Politi over for B.T.

Politiet har torsdag formiddag i forbindelse med sagen gennemført tekniske undersøgelser ved Store Dyrehave i Hillerød, men kommunikationsmedarbejder Henriette Døssing vil ikke fortælle om det er her, at den formodede voldtægt har fundet sted.

»Ingen kommentarer. Vi er stadig i gang med efterforskningen, herunder også afhøringerne,« siger hun.

Byrd

Politiet fik anmeldelsen af kvinden kl. 07.34 fredag morgen, og ifølge de foreløbige oplysninger skulle voldtægten være foregået umiddelbart inden.

Den 23-årige mand blev arresteret lige knap to timer senere ved 09.30-tiden og blev sigtet.

De er begge fra Hillerød-området.