En 18-årig mand har mistet livet i en trafikulykke på Bredsten Landevej nord for Billund.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Den unge mands nærmeste pårørende er underrettet om dødsfaldet. 

Ingen andre er kommet til skade.

B.T. har tidligere beskrevet, at en personbil og lastbil stødte sammen på strækningen. 

Politiet skriver, at de fortsat er til stede ved uheldsstedet, hvor de arbejder på at klarlægge, hvordan ulykken skete.

Opdateres ...