Der er sket en »alvorlig« trafikulykke i krydset mellem Bredsten Landevej og Sølundvej nord for Billund.

Det skriver JydskeVestkysten og Vejle Amts Folkeblad, der har talt med Vejle Brandvæsen.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er en lastbil og en personbil stødt frontalt sammen. 

I forbindelse med uheldet er der meldinger om fastklemte, skriver JydskeVestkysten. Der er endnu ingen oplysninger om de tilskadekomnes tilstand.

Brandvæsen, politi og helikopter er ifølge mediet til stede.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at man er til stede på ulykkesstedet, men at der for nuværende ikke er yderligere at oplyse.

P4 Trafik skriver, at krydset ved ulykkesstedet er spærret på ubestemt tid. 

B.T. følger sagen.