Det var en strid om en hashbod, der førte til at et en gruppe rockere fra Satudarah MC – nu Comanches MC – 28. april omkring klokken 19.00 overfaldt en bodmedarbejder i en hashbod i Pusher Street.
Det vurderer politiet, der tidligt i morges anholdt 17 Comanches MC rockere.
De 17 fremstilles netop nu grundlovsforhør. Yderligere tre fremstilles in absentia. Alle nægter sig skyldige.
Alle sigtes for at have været del af tæskeholdet, der den pågældende dag overfaldt bodmedarbejderen med slagvåben og en kniv, lyder det i sigtelsen.
Frygtede overfald
Ved dagens grundlovsforhør anmodede anklageren om dørlukning, men dommeren valgte i stedet at efterkomme forsvarerne og pressens protest om, at dørene skal forblive åbne.
Ved grundlovsforhøret kom det frem, at politiet var klar over, at noget var i gære. Man formodede, at et overfald var under opsejling, og derfor fulgte man diskret rockerklubben Comanches MC.
Strid om bod
En strid om en hashbod, kaldet hashbod 15, var stridens omdrejningspunkt. En navngiven HA-rocker havde åbenlyst gjort krav på omtalte hashbod. Ifølge politiet på vegne af sin rockerklub.
Dette ville Comanches-rockerne, ifølge politiets vurdering, ikke acceptere. Og derfor mødtes man i klubhuset på Lyngager i Brøndby, hvor man aftalte at tage ud til Pusher Street for at gennemføre et overfald, forklarede anklageren ved dagens retsmøde.
I fem biler kørte man derfor ud til Christiania, hvor man maskerede sig, og i samlet flok gik ind i Pusher Street.
Gik målrettet efter hashbod
Her satte tæskeholdet kursen imod en hashbod kaldet Bedst og billigst – af politiet kaldt hashbod 20.
Tilsyneladende mente tæskeholdet, at Bedst og Billigst-boden blev kontrolleret af Hells Angels.
Det var her, at bodmedarbejderen blev overfaldet.
Efterfølgende stak tæskeholdet af igen. Politiet var dog talstærkt i området, og kort efter standsede de en bil, hvor flere af de nu sigtede sad i.
Samtidig sendte politiet en drone op over Hells Angels klubhus i Siljangade. Her holder HA's afdeling kaldet Nomads til. Og via dronen registrerede politiet en ivrig aktivitet.
Dårlig luft
Ved dagens retsmøde oplyste anklageren også, at politiet vurderer forholdet imellem HA og Comanches til at være dårligt.
Dels har Comanches gennem længere tid optaget tidligere HA'ere i deres rækker, dels har Comanches sidste år åbnet en afdeling på Amager, som Hells Angels ellers mener er deres område.
Sideløbende er der det løbende spil om magten i den verdensberømte hashgade Pusher Street.
Stort fremmøde
Dagens grundlovsforhør holdes i bygningen i Bredgade, der tidligere huserede Østre Landsret.
På grund af de
Fremmødet var på alle måder voldsomt, da tyve rockere med tilknytning til Comanches MC i dag blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor de sigtes for at være del af et tæskehold, der tidligere i år overfaldt en medarbejder i en af Pusher Streets hashboder.
Godt en halv time tog, der før de mange sigtede var på plads i Østre Landsrets gamle hovedsal i Bredgade.
Kun 17 blev ført ind, mens tre blev fremstillet in ansentia. Ud de sigtede, var det passende antal betjente til at holde styr på sikkerheden i retslokalet.
15 tilhører blev der plads til i retslokalet, mens yderligere en gruppe venner og pårørende stod udenfor. Blandt dem rocker-rapperen A'typisk med det borgerlige navn Amin Kevlar.
Opdateres …
Lyt med på B.T.s podcast om den kriminelle underverden her:
