En 17-årig dreng er sigtet for at have voldtaget en femårig pige i et kolonihavehus i Slagelse.

Torsdag blev han fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Næstved, og her var udfaldet, at han skal sidde varetægtsfængslet de næste fire uger.

Det oplyser anklagerfuldmægtig Annemarie Nissen.

Voldtægten skete ifølge sigtelsen 16. juli i kolonihavehuset.

Drengen nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, og det er derfor kun selve sigtelsen, som Annemarie Nissen har mulighed for at oplyse om.

Hun har derfor heller ikke mulighed for at fortælle, om der er en relation mellem pigen og drengen.

Ved du noget om sagen? Kontakt B.T. på mail: 1929@bt.dk eller SMS: 1929.