En 68-årig kvinde forsvinder. I huset finder hendes mand et brev med dødstrusler og krav om ni millioner euro. Politiet må ikke inddrages, og løsepengene skal udbetales i kryptovaluta.
I 10 uger har norsk politi arbejdet på en tophemmelig operation i jagten på at finde og befri Anne-Elisabeth Haagen, der er gift med Norges 172.-rigeste mand.
Den 31. oktober vågner naboerne i den lille by Lørenskog op til en grå dag. Gårsdagens sne er regnet væk. I aften er det halloween, og små vampyrer og hekse vil banke på dørene: 'Trick or treat!'.
På Sloraveien 4 bor Tom og Anne-Elisabeth Hagen i et hvidt enfamiliehus beklædt med træ i toppen. Begge er 68 år og har sammen tre nu voksne børn og flere børnebørn.
Huset har parret selv bygget i 1980'erne, og de har siden da kunnet nyde udsigten og ikke mindst den populære vandresti rundt om søen Langvannet, der strækker sig ud foran familiens hjem.
To mænd
Men denne morgen sker der noget noget inde i huset. Anne-Elisabeth Hagen forsvinder. Et efterladt brev tyder på, at det ikke er frivilligt.
En halv times gang fra hjemmet ligger Tom Hagens arbejdsplads Futurum. Uden for hans kontor opfanger et videokamera denne morgen en mørkklædt mand.
I det øjeblik, manden kan se ind over parkeringspladsen, hvor Tom Hagen normalt parkerer, vender han rundt og går tilbage.
24 minutter senere fanger kammerater endnu en mand. Det ser ud, som om manden med venstre hånd holder en mobiltelefon op til øret.
Hvorfor taler han i mobil? Og hvorfor vender den anden mand pludselig om? Skulle de sikre sig, at Tom Hagen var mødt på arbejde, og Anne-Elisabeth Hagen dermed var alene hjemme? Det er nogle af de svar, som politiet 10 uger senere stadig mangler svar på.
»Vi ønsker at komme i kontakt med de personer,« siger politiinspektør Tommy Brøske på et pressemøde torsdag i sidste uge.
Brevet
Senere på dagen - den 31. oktober - kommer Tom Hagen hjem fra arbejde. I det tomme hus finder han et brev på grebokkent norsk med mordtrusler og et krav om løsepenge.
Hvorvidt brevet er skrevet i hånden, og om ordlyden tyder på udenlandske kriminelle, kan politiet over for B.T. hverken af- eller bekræfte.
Modsat på Tom Hagens arbejdsplads er der ved familiens hus hverken videokamera, hegn eller port.
Huset ligger tilbagetrukket fra vejen omkranset af naturgrund og med udsigt over søen. Foran huset afslører en lille og ellers anonym postkasse, at ægteparret Hagen bor her.
Gik sammen
Anne-Elisabeth Hagen er hjemmegående, og en af de nærmeste naboer på vejen, Turid Myhra, fortæller til B.T. at hun ofte møder hende ude på gåture i området.
»Når vi mødte hinanden, fulgtes vi altid ad,« siger Turid Myhra.
Om Anne-Elisabeth Hagen også denne morgen er ude at lufte familiens hund, før hun forsvinder, er uklart.
En ældre herre, Sørlie, der også bor i området, fortæller, hvordan hans kone angiveligt er blandt de sidste, som Anne-Elisabeth Hagen har talt med før sin forsvinden.
»Min kone talte med hende samme dag, som hun forsvandt,« siger han til B.T.
Ifølge det norske medie VG taler Anne-Elisabeth i løbet af morgen- og formiddagstimerne i telefon med et nært familiemedlem. Telefonopkaldet er angiveligt sidste livstegn fra den 68-årige.
Da et andet familiemedlem ringer senere på dagen, svarer hun ikke.
Mødet på tanken
Hen på eftermiddagen kører en civil politibil ind på en tankstation i nærheden af familiens hjem, skriver VG. Trods brevets trusler om, at enhver kontakt med politiet kan koste hans kone livet, har Tom Hagen alligevel ringet til dem.
Da politiet ikke kan udelukke, at nogen overvåger familien, huset og Tom Hagens arbejdsplads, bliver sagen holdt tophemmelig. Derfor sker mødet på tankstationen. Og derfor foregår alt politiarbejde herfra 'undercover'.
Politiets hypotese er, at Anne-Elisabeth Hagen er blevet bortført fra sit hjem af en eller flere gerningspersoner, der har et økonomisk motiv.
Politiinspektør Tommy Brøske kender til lignende sager uden for Norges grænser, men har aldrig set lignende på norsk jord.
»Jeg ser det som en ændring i kriminaliteten i Norge, fordi vi ikke tidligere har haft tilsvarende sager som den her, hvor det det kan se ud, som om gerningsmændene har udvalgt forretningsmænd og går efter deres familiemedlemmer,« siger han til B.T. og uddyber:
»Kriminaliteten ændrer sig, og ny teknologi tages i brug, så politiet står over for nogle helt nye udfordringer.«
Bag murene
Bag de røde mursten på Lillestrøm Politistation små 10 kilometer fra familiens hjem indleder politiet nu en tophemmelig operation. Det sker med hjælp fra Kripos, Oslo Politidistrikt, Økokrim og de nationale beredskab. Eksperter i gidselforhandlinger bliver hentet ind, og politiet tager også kontakt til Interpol og politimyndigheder i andre lande.
Præcis hvilke lande norsk politi har samarbejdet med, kan politiinspektøren ikke fortælle, lyder svaret til B.T. Men der bliver indhentet erfaringer fra lignende sager i udlandet, som på den ene eller anden måde kan bruges i efterforskningen og senere efterlysning af vidner.
På grund af truslen på Anne-Elisabeth Hagens liv kan politiet dog ikke foretage rundspørger i nabolaget og kriminaltekniske undersøgelser uden for huset.
Ved at hemmeligholde efterforskningen risikerer de altså at gå glip af afgørende observationer og spor.
Alternativet, risikoen for at Anne-Elisabeth Hagen mister livet, vurderer politiet, er værre. Derfor må offentligheden ikke kende til sagen, lyder konklusionen bag de røde mursten.
Falske nummerplader
Politiet forsøger dog alligevel - undercover - at indsamle oplysninger fra området.
En nabo fortæller til VG, hvordan civilklædt politi samme eftermiddag banker på døren og siger, de leder efter en 13-årig pige. 'Har I set noget usædvanligt?'.
De kommende dage jagter politiet i anonyme biler med falske nummerplader en form for spor.
Naboer fortæller til VG, hvordan de har studset over den øgede trafik til huset, og at lyset er tændt døgnet rundt i familien Hagens hjem.
Mundkurv på
Politiet indsamler også videoovervågning fra området bl.a. fra en Shell-tank 600 meter fra familiens hjem. Ejeren får dog aldrig at vide, hvad videomaterialet skal bruges til, siger han til VG.
Aftenposten, Dagens Nærinsliv, VG og det lokale medie Romerikes Blad får nys om sagen, men medierne får dog en kraftig henstilling fra politiet om ikke at bringe noget.
Samtlige medier følger politiets opfordring.
Internt holder politiet også helt lav profil, ligesom de få familiemedlemmer, venner og naboer, som måtte kende noget til sagen, har fået mundkurv på.
Angrebet i badet
Julen nærmer sig. Mens julestjerner og -lys stråler i naboernes vinduer, er flere af panoramavinduer hos Hagen ifølge VG dækket til.
Tom Hagen selv bor midlertidigt hos en ven, så politiet kan undersøge gerningsstedet. Men ellers passer han sit arbejde, som om intet er hændt.
Selvom indsamlingen af spor inde i huset også er besværliggjort, lykkedes det dog alligevel politiet at indsamle vigtige spor.
Hoveddøren er intakt, og det tyder således ikke på, at gerningsmændene er brudt ind i huset. Døren har formentlig været ulåst.
I hvert fald mener politiet, at den 68-årige kvinde er blevet angrebet i badet, skriver VG.
Kryptisk kommunikation
Den sparsomme kommunikation med de formodede gerningsmænd foregår gennem kryptovaluta.
Politiet indkalder derfor eksperter i den kryptiske digitale kommunikationsform. Ifølge Tommy Brøske har politiet dog aldrig modtaget konkret bevis på, at Anne-Elisabeth Hagen er i live.
»Men vi har heller ikke fået bevis på det modsatte,« siger han til B.T.
Umiddelbart før jul flytter Tom Hagen ifølge VG's oplysninger tilbage i huset.
Tavsheden brydes
På den anden side af nytår må politiet tage en tung beslutning.
De har brug for hjælp for befolkningen, selvom truslen på Anne-Elisabeth Hagens liv er uændret.
Den 9. januar lander de første artikler på mediernes forsider. Klokken 11 stiller politiinspektør Tommy Brøske sig op foran et stort presseopbud.
10 ugers tavshed bliver brudt.
»Øst Politidistrikt har i flere uger efterforsket en sag, hvor en kvinde har været savnet fra sit hjem på Fjellhamar i Løgenskog,« begynder politiinspektøren.
