Mens nogle af de kongelige får hug for ikke at være nok på de sociale medier, så har britiske prins William og hertuginde Kate vist, at de mestrer Instagram på bedste vis.

Senest da de overraskede alle ved at dele en bedårende video af deres tre børn, der stiller søde spørgsmål.

Mens de fleste har set utallige billeder af parrets tre børn; syv-årige prins George, fem-årige prinsesse Charlotte og 2,5-årige prins Louis, så har de færreste nok hørt dem tale.

Men det kan man netop høre på videoen, hvor de tre børn stiller spørgsmål til den kendte britiske tv-vært og naturhistorier, Sir David Attenborough.

Prins William med sine tre børn.
Prins William med sine tre børn. Foto: DUCHESS OF CAMBRIDGE / HANDOUT
Vis mere

Først spørger prins George - med en meget tydelig britisk accent - hvilket dyr David Attenborough tror vil uddø som det næste.

Den 94-årige tv-personlighed svarer, at han håber, at der ikke vil være ske flere udryddelser, men at man i stedet hjælper dyrene fra at uddø.

Prinsesse Charlotte er den næste til at stille et spørgsmål, og den lille prinsesse charmerer alle med at sige, at hun kan lide edderkopper, hvorefter hun spørger den erfarne naturekspert, om han også kan lide edderkopper.

»Jeg elsker edderkopper,« siger Attenborough og forklarer om alle edderkoppernes fantastiske egenskaber.

Sidst i spørgerækken kommer den lille prins Louis. Og han er slet ikke til at stå for, da han spørger:

»Hvilket dyr kan du lide?«

Især er mange af de royale følgere ved at falde i svime over den søde lille prins, der ikke kan udtale ordet ‘animal’ ordentligt, men siger ‘amimal’.

Attenborough svarer, at han bedst kan lide aber.

Videoen høster mange positive kommentarer fra følgerne, der er begejstrede for at høre de kongelige små poders stemmer.

'Det har lige slået mig - at jeg aldrig har hørt deres stemmer,' skriver en instagram-bruger.

Det fremgår ikke, hvorfor prins William og hertuginde Kate har delt videoen, men det er formentlig som en af del optakten til en ny dokumentar med prins William, der bliver vist mandag aften.

I dokumentaren sætter prinsen fokus på netop bevarelsen af de vilde dyr.