Ad.

Det er vist de flestes reaktion på en video med den amerikanske rapper Trey Songz, som i øjeblikket florerer vidt og bredt på sociale medier.

I den forholdsvis uappetitlige video kan man se den 36-årige sanger med det borgerlige navn Tremaine Aldon Neverson stå i bar overkrop med to knælende kvinder foran sig.

Kvinderne har åbnet deres munde og stukket deres tunger ud, hvorefter Trey Songz sender en lang og slimet spytklat direkte ned i halsen på dem. Det skriver Page Six.

Se videoen herunder (Advarsel til sarte sjæle: Den er ret klam):

Det er uvist, hvorfor Trey Songz spytter de to kvinder i munden, men nogle spekulerer i, hvorvidt det er en del af en kommende musikvideo.

Uanset årsagen så har videoen dog altså fået massiv opmærksomhed på sociale medier.

Blandt andet, fordi det ikke er mere end fem måneder siden, at Trey Songz blev testet positiv for coronavirus.

'Det faktum, at denne mand har haft covid-19 og alligevel spytter disse kvinder i munden, og at de lader ham gøre det … Wow,' skriver en af rapperens fans blandt andet til videoen.

'Ad, hvor er det ulækkert. Corona eller ej,' skriver en anden og får medhold af en tredje:

'Hvor er det klamt og nedværdigende for kvinderne.'

Trey Songz har i skrivende stund ikke selv kommenteret den virale video af ham.

Det var i oktober 2020, at han blevet testet positiv for coronavirus. Dengang sagde han følgende:

»Min bedstefar døde tidligere på året, og selvom han ikke blev diagnosticeret med corona, så er jeg sikker på, at det var det, der slog ham ihjel, så jeg har altid taget denne sygdom meget alvorligt.«