Skuespilleren Jamie Dornan er i sorg.

'Fifty Shades of Grey'-stjernens far, Jim Dornan, er nemlig død efter at være blevet smittet med corona. Det skriver BBC og People.

Faderen, der arbejdede som fødselslæge og gynækolog, blev 73 år gammel.

Han befandt sig i De Forenede Arabiske Emirater, da han gik bort mandag.

Jamie Dornan er blevet forældreløs.
Jamie Dornan er blevet forældreløs. VALERIE MACON

Ifølge internationale medier er det blevet bekræftet, at Jim Dornan døde af corona.

Den 73-årige læge havde dog også leukæmi, som han blev diagnosticeret med tilbage i 2005.

Udover sit job som gynækolog og fødselslæge, arbejdede Jim Dornan også som skuespiller ligesom sin Hollywood-søn, Jamie Dornan.

De to har sågar spillet over for hinanden i filmen 'The Fall', hvor Jim Dornan spillede politibetjent, mens sønnike spillede seriemorder.

Med tabet af sin far er Jamie Dornan nu forældreløs.

Skuespillerens mor, Lorna Dornan, døde nemlig af kræft i bugspytkirtlen, da han var blot 16 år gammel.

'Fifty Shades of Grey'-stjernen har endnu ikke udtalt sig om sit tab.

Jim Dornan efterlader sig – udover Jamie Dornie – to døtre og en hustru.