I 'Sex and the City' var Sarah Jessica Parker og Kim Cattralls karakterer udadskillige veninder.

Men i virkeligheden er forholdet mellem de to iskoldt – og sådan har det været i flere år.

Nu blander en af deres kollegaer sig. I serien spillede Chris Noth 'Mr. Big', der i sidste ende blev gift med 'Carrie Bradshaw' (Sarah Jessica Parkers karakter, red.).

Og der er ingen tvivl om, hvem af de to han holder med.

»Jeg må sige, at jeg aner simpelthen ikke, hvad hun tænker på, eller hvad hun føler,« siger han om Kim Cattrall i et interview med Guardian.

»Jeg ved, at jeg er tæt med Sarah Jessica Parker, og Cattralls beskrivelse er ikke engang tæt på at være rigtig.«

Han fortæller, at han godt kunne lide Kim Cattrall og hendes præstation i serien.

Når spørgsmålene om de to stjernes konflikt nok en gang dukker op, skyldes det, at serien er ved at blive rebootet med miniserien 'And Just Like That …', som Kim Cattrall har afvist at være med i.

67-årige Chris Noth fortæller, at han ikke ved, hvorfor Kim Cattrall har afvist at være med.

»Men jeg ville ønske, at alt det her aldrig var sket, for det har været trist og ubehageligt.«

»Jeg kan ikke lide at se nogen, der taler dårligt om Sarah Jessica Parker, for hun er allerede et mål for folk, der siger grimme ting. Jeg er meget beskyttende over for hende, og jeg var ikke glad for det.«

Uvenskabet mellem de to, som især kommer fra Kim Cattrall i retning af Sarah Jessica Parker, har som nævnt stået på i mange år.

Åbenlyst blev det i 2018, da Kim Cattrals bror døde.

Her sendte Sarah Jessica Parker en kondolerende besked på Instagram. Og det faldt ikke i god jord.

'Du er ikke min familie. Du er ikke min ven. Jeg skriver for at fortælle dig, at du skal stoppe med at udnytte min families tragedie til at genskabe dit image som en 'sød pige'.'

Så kontant lød udmeldingen fra Kim Cattrall i et opslag til seriens helt store stjerne.

'Jeg har ikke brug for din kærlighed eller støtte i denne tragiske tid.'