Det er ved at være oppe over for den højgravide Sofie Linde.

Den populære 'X Factor'-vært viste sin babybule frem tilbage midt under årets ZULU Comedy Galla tilbage i august, og nu er den babybule altså vokset sig så stor, at det er ved at være tid til at føde.

Sofie Linde har ikke selv villet dele sin præcise terminsdato med offentligheden, men det skulle efter sigende været lige omkring nu.

Og i det nye og yderst omtalte program 'Mads og A-holdet', som har premiere fredag, afslører hun da også, at hun gerne vil have, at fødslen snart går i gang.

Sofie Linde på scenen ZULU Comedy Galla 2020.
Sofie Linde på scenen ZULU Comedy Galla 2020. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Status er, at jeg er meget højgravid, og at jeg håber, du har et dilemma, som kan få mig op i det røde felt, så det måske sætter fødslen i gang,« siger Sofie Linde til 'A-holdet'-værten, Mads Steffensen.

»Min terminsdato er lige rundt om hjørnet, og jeg agter at føde på min terminsdato denne gang. Jeg agter bare at lægge mig i underbukser helt klar til at føde,« fortsætter hun.

Den kommende baby bliver Sofie Lindes andet barn sammen med sin gemal, DR-vært Joakim Ingversen.

Hun har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at hun er en smule bekymret for fødslen på grund af coronapandemien og de dertilhørende restriktioner.

»(...) vi ikke komme udenom, at 2020 har fået et stort, fedt fingeraftryk af corona, og nu sidder vi her igen efter endnu en nedlukning og endnu et pressemøde om, at vi nærmest igen er i undtagelsestilstand. Jeg er skidenervøs, for jeg er højgravid og er bange for, om jeg kommer til at skulle føde alene.«

Sidste gang, Sofie Linde fødte, tog hun kun en minimal barsel, før hun var tilbage som vært på 'X Factor'.

Denne gang tage hun dog en længere barsel, hvilket betyder, at det er i år bliver komikeren Melvin Kakooza, der står klar, når liveshowene begynder 26. februar.

Inden Sofie Linde altså går på barsel, kan du dog høre hende debattere dilemmaer i 'Mads og A-holdet', som har premiere på Podimo i dag.