Hver dag under valget tager B.T. dig med bag kulissen og møder en kendt politiker midt i deres frokost – for det skal jo også passes.

I dag møder vi Uffe Elbæk, partileder for Alternativet, der i går spiste frokost ved åen i Aarhus.

Han sad ikke på en af de mange caféer. Uffe Elbæk havde nemlig lavet mad sammen med sit parti, som blev delt ud til forbipasserende.

Men det var ikke en hel almindelig omgang fællesspisning. Maden var nemlig lavet af skraldemad – altså overskudsmad hentet op af en skraldespand uden for et supermarked.

Her får Uffe Elbæk sig en portion af den hjemmelavede wok.
Her får Uffe Elbæk sig en portion af den hjemmelavede wok.
Vis mere

Hvad fik du til frokost?

»Noget dejligt skraldemad lavet af grøntsager og ris – en form for wok.«

Hvorfor valgte du at spise det?

»I forbindelse med valgkampen er jeg taget til Aarhus for at dele mad ud, og så tog jeg også selv en portion.«

Her kan du se Alternativet dele mad ud.
Her kan du se Alternativet dele mad ud.
Vis mere

Hvad har du lavet, og hvad skal du lave senere?

»Jeg har lavet en masse interview, været på gaden, og om lidt går det store arrangement i gang. Vi afholder nemlig 'Grønnere end systemet tillader', der er vores bud på en slags valgaften med musik, taler og fællesmad.«

Hvad er din livret?

»Jeg kan faktisk lide meget forskelligt, men et køkken, jeg vender tilbage til, er det kinesiske. Helst noget med en masse chili – det må gerne være hot.«

Hvad er din score-ret?

»Egentlig er det mest min mand, der laver mad – jeg er jo blevet scoret.«