Hver dag under valget tager B.T. dig med bag kulissen og møder en kendt politiker midt i deres frokost – for det skal jo også passes.

Kalenderen skriver valgkamp, men den skriver også helligdag. Derfor har Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet (S) taget sig den frihed at holde lidt fri for at fejre sin søns fødselsdag.

Næsten 20 glade familiemedlemmer var på besøg i deres rækkehus på Vestegnen.

Han var dog alligevel tidligt oppe i morgen for at lave lidt arbejde på gaden.

I dag med Mattias Tesfayes søn 9 år.
I dag med Mattias Tesfayes søn 9 år.

Hvad spiste du til frokost i dag?

»Hjemmebagte fødselsdagsboller.«

Hvorfor valgte du at spise det?
»Jeg synes, boller til fødselsdage er en hyggelig tradition. Egentlig bør vi spise mere sundt i valgkampen. Det er den eneste måde at stå oprejst så mange timer og så mange dage - men der er så meget, man burde.«

Hvad har du lavet i dag?

»I morges var jeg ude at dele pjecer ud, og i aften planlægger jeg at tage i Parken og se pokalfinalen, Brøndby mod FC Midtjylland. Den pokal bør ende på Vestegnen.«

Hvad er din livret?
»Klassisk spaghetti med kødsovs og masser af parmesan. Jeg har opdaget, hvor fantastisk det kan smage, hvis det bliver lavet rigtigt.«

Hvad er din scoreret?

»Sushi. Men det er gået galt hver gang, jeg har prøvet at charmere en kvinde på denne måde, så jeg bør nok finde på noget andet.«