11. november var 'Singles Day'
Det blæste den 29-årige 'Twilight'-skuespiller Taylor Lautner dog på.
Han valgte nemlig at gå på knæ for kæresten gennem tre år, Taylor Dome.
'Og på et split sekund gik alle mine ønsker i opfyldelse,' skriver stjernen på sin Instagram-profil, hvor han deler billeder fra den romantiske seance, der både indebar et væld af levende lys og rosenblade – præcis som i en Hollywood-film.
'Jeg kan ikke vente med at tilbringe resten af mit liv sammen med dig,' skriver den kommende brud på sin egen Instagram.
Kommentarsporet på deres profil bugner med lykønskninger.
'Jeg får lyst til græde – wow! Tillykke til jer begge,' skriver 'Twilight'-kollegaen Nikki Reed.
Også Arnold Schwarzeneggers søn, skuespilleren Patrick Sschwarzenegger, melder ind i kommentarfeltet.
'Jeg er så glad på jeres vegne! Jeg elsker jer. Og ja, jeg vil være blomsterdreng,' skriver han.
Parret mødte hinanden tilbage 2018 gennem Lautners lillesøster, Makena.
24-årige Taylor Dome er uddannet sygeplejerske, men med en verdensstjerne til kæreste, har hun opbygget en stor følgerskare på de sociale medier, og arbejder i dag som influencer.
Taylor Lautner har tidligere dannet par med flere skuespillerkollegaer, blandt andet Lily Colling, Selena Gomez og Billie Lourd.


