Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Lene Beier er vokset op i et hjem, hvor penge ikke var det, der var mest af. Derfor tog hun allerede som 11-årig arbejdshandskerne på. Det har lært hende, at appelsinerne ikke bare falder ned i turbanen. En lektie, hun er taknemmelig for at have lært af sin mor og selv giver videre til sine børn.

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?

»At man altid skal gøre noget selv, hvis der er noget, man gerne vil have. Appelsinerne falder ikke bare ned i turbanen. Man skal ikke forvente, at man bare kan sætte sig tilbage på sine hænder og se tingene ske foran én. Man skal selv gøre noget, hvis der er noget, man gerne vil.«

Hvordan har du brugt det i dit eget liv?

»Jeg har for eksempel skiftet spor – fra at være lærer til at forsøge at blive tv-vært i en alder af 35 år. På det tidspunkt havde Anders (Beier, hendes mand, red.) og jeg både to børn og realkreditlån, og det var måske ikke det mest fornuftige at gøre. Men jeg syntes, at branchen var så sjov, og jeg havde allerede arbejdet i den i noget tid. Så det måtte være alt eller intet, tænkte jeg. Og så gik jeg all in. Jeg kommer fra en ret fattig familie, hvor vi ikke rigtigt havde nogen penge. Min mor var alene med mig og mine to søskende, fordi hun blev skilt fra min far. Hun var sekretær på et revisionskontor og havde ikke råd til, at mine søskende og jeg kunne alle de ting, vi gerne ville som teenagere. Jeg var jo barn i 1980'erne og ville gerne have både Levi's-busker og Ball-T-shirts, så jeg fik mig et arbejde, allerede da jeg var 11 år. Så kunne jeg tjene mine egne penge og selv bestemme, hvordan de skulle bruges. Og sådan har jeg altid haft det. Hvis der var noget, jeg gerne ville, så måtte jeg arbejde for det. Det er jeg taknemmelig for, at min mor har lært mig.«

Er det noget, du også lærer dine egne børn?

»Ja! Men jeg synes, at det er sværere i dag, fordi meget er anderledes. Der er alle mulige regler for arbejde i dag. Jeg synes, det er fint med regler om børnearbejde. Men det betyder, at det er sværere at tjene sine egne penge i dag. Jeg startede selv med at gøre rent, og herefter blev jeg bypige på et kontor. Drengene kan selvfølgelig godt arbejde herhjemme, og det gør de også og får lommepenge for det. Men tingene er ikke helt så ligetil med sådan nogle ting i dag.«

Hvordan er det anderledes?

»Anders og jeg lever jo et helt andet liv, end min mor gjorde. Vi har flere penge og rejser langt mere. Altså, vi havde seriøst ikke råd til at rejse til udlandet, da jeg var barn. Så det er en anden opvækst, vi giver dem. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at de skal forblive glade for det, de får, og ikke bliver alt for forkælede. Men det kan godt blive lidt svært nogle gange, fordi jeg samtidig gerne vil vise dem verden.«

Tænker du, at der ikke er det samme behov for selv at måtte ud og arbejde som barn i dag?

»Ja, men sådan er det jo ikke for alle. Vi har bare fået sat os i en situation, hvor vi bor det sted, vi gerne vil bo, og hvor vi har mulighed for at tage ud og rejse. Vi har også en bil – det havde vi heller ikke, da jeg var barn. Hvis jeg skulle noget, så måtte jeg cykle. I dag har vi råd til at tage ud og rejse, og hvis drengene ønsker sig noget, er det ikke umuligt for os at købe det. Det er privilegeret, og det er jeg godt klar over. Og selvfølgelig har jeg lyst til at dele det privilegium med mine unger, for det er jo dem, der er det vigtigste i mit liv. Der er i virkeligheden ikke noget, jeg har mere lyst til i hele verden end at forkæle dem. Omvendt har jeg også lyst til, at de lærer, at appelsinerne ikke bare falder ned i turbanen.«

Hvad gør du for at lære dem det?

»Vi taler om, at de skal sætte pris på de ting, vi gør. Vi snakker med dem om, hvordan tingene er rundtomkring i verden. Og så er der grænser for, hvad de kan få. De skal spare op til ting og arbejde for det, hvis der er noget, de godt kunne tænke sig – gå tur med hunden hver morgen, hjælpe med at gøre rent, vaske tøj og så videre. Vi bruger ikke bare penge på alt muligt, hvis det ikke er nødvendigt, og vi sparer også op til de store rejser, som vi synes er vigtige at opleve.«

Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.

Andre læser også