»Det er for personligt for os.«

Sådan siger Full House-stjernen Candice Cameron Bure, da hun bliver bedt om at udtale sig om kollegaen Lori Loughlin, der lige nu befinder sig i sit livs krise.

Tv-stjernen Lori Loughlin er en ud af mange velstillede amerikanere, der angiveligt har bestukket folk i collegeoptagelsessystemet for at få deres børn optaget.

En skandale, som anklagemyndigheden kalder for en historisk en af slagsen.

Lori Loughlin i 2016.
Lori Loughlin i 2016. Mario Anzuoni

Lori Loughlins og ægtemanden Mossimo Giannulli har angiveligt sammenlagt brugt 500.000 dollars svarende til 3,3 millioner kroner på bestikkelse for at få parrets to døtre optaget på University of Southern California, som en del af universitets ro-hold.

Det gjorde de på trods af, at de ifølge retsdokumenter aldrig har roet på eliteniveau.

På trods af de dystre anklager, så støtter Full House-kollegaerne Candice Cameron Bure og Jodie Sweetin op om Lori Loughlin. Bure ender da også med at komme med nogle støttende ord til Loughlin.

»Vi har aldrig haft lyst til at tale om en tæt ven. Men jeg tror allerede, at vi har sagt, at vi er en familie, og vi står sammen og beder for hinanden. Vi vil altid være der for hinanden,« slår hun fast i amerikansk tv ifølge E News.

Udover Lori Loughlin er den kendte Desperate Housewives-skuespiller Felicity Huffman også sigtet i sagen.

Sammenlagt har man sigtet omkring 50 personer, der menes at være indblandet.

De andre sigtede i sagen er velhavende amerikanere med jobtitler som direktører, ejendomsinvestorer og advokater.

Lori Loughlin er i Danmark hovedsageligt kendt for sin rolle som Tante Becky i tv-serien Hænderne Fulde (Full House).

Hun har også medvirket i Netflix' spin off-serie Hænderne mere fulde, der fik premiere på streamingtjenesten i 2016.

Sidstnævnte blev hun fyret fra, da nyheden om collegeskandalen kom frem i det amerikanske medier.

Foreløbigt har det ikke haft nogen konsekvenser for de studerende, der uretmæssigt er blevet optaget på forskellige eliteuniversiteter.

I toppen kan du se et klip med Lori Loughlin.