Flemming Møldrup blev nærmest fanatisk efter datterens traumatiske fødsel. Til en sådan grad, at det blev til et regime hjemme hos 'Kender du typen'-eksperten og hans daværende kone Julie Ralund.
I dag er livsstilseksperten ked af sin håndtering af den svære tid, som blev starten på enden af et ægteskab og 20 års samliv.
Det fortæller eksparret i podcasten 'Mit livs overskrift'.
Mens Julie Ralund kæmpede med amningen og forsøgte at holde sin for tidligt fødte datter i live med sondemad, så Flemming Møldrup fremad og søgte trøst i lærebøgerne, som han fulgte slavisk i frygt for at datteren skulle lide senfølger i fremtiden.
Fra USA havde han fundet konceptet 'attachment parenting', som dengang Yoko kom til verden for 13 år siden, ikke var særlig udbredt herhjemme. Det handlede om at være fysisk tæt på datteren så meget som muligt. Bære hende i slynge, sove med hende mellem sig om natten og helst ikke lade andre holde hende.
Yoko fik en hård start på livet. Julie Ralund var gravid i syvende måned, da hun og Flemming Møldrup var involveret i et trafikuheld, som satte gang i fødslen en uge senere – halvanden måned for tidligt. Familien var indlagt på neonatalafdelingen i tre uger, hvor Yoko lå i kuvøse, til hun blev flyveklar. Men da den lille familie endelig kunne sendes hjem, følte Flemming Møldrup sig pludselig usikker og magtesløs.
»Jeg var hårdt ramt af, at mit barn havde fået en underlig start på tilværelsen, og jeg ville gøre alt, jeg kunne, for at kompensere for det på en eller anden måde. Det blev så til et regime, hvor jeg også var efter Julie på sådan en underlig måde – som jeg også er ked af,« fortæller han i 'Mit livs overskrift'.
Han kastede sig over 'attachment parenting', støvsugede markedet for slynger og levede efter det ned til mindste detalje.
»Flemming er jo reklamemand – en konceptmand,« smiler Julie Ralund, som i dag kan grine ad eksmandens fanatiske tilgang, men som dengang følte sig meget alene.
Det var hende, der skulle klargøre sonden hver anden time, vente 45 minutter på, den var løbet igennem, og derefter klargøre en ny. Hun skulle malke ud hver tredje time, men samtidig forsøge at få amningen til at lykkes, alt imens Flemming Møldrup gik på arbejde.
Samtidig ønskede hun også at leve efter det amerikanske koncept. Men til sidst blev det hele for meget.
Og så var kimen til skilsmissen lagt.
De næste tre år sad den traumatiske første tid fortsat dybt i kroppen hos forældreparret. De var unge, da de mødte hinanden, og deres forhold var baseret på en vildskab og spontanitet, og nu bar de deres datter rundt i slynge hvor end de gik og bekymrede sig fortsat for, om hun ville blive ramt af senfølger.
Så en dag i 2010, i et stort hus på Ibiza, som de havde lejet med et par – i øvrigt barnløse – vennepar, satte de sig ned og talte om deres forhold og drømme for fremtiden. Og de vidste, at de ikke ville kunne komme tilbage til vildskaben efter dette.
Året efter blev de skilt. Efter 20 års samliv.
»I virkeligheden er jeg glad for, at jeg er sluppet af med hende. For vi er blevet meget bedre mennesker af ikke at være sammen. Vi er blevet meget bedre venner. Den kærlighed, vi i dag har til hinanden, er funderet i et dybt venskab. Jeg tror faktisk, at vi er bedre forældre fra hinanden, end vi ville være, hvis vi var sammen,« siger Flemming Møldrup til Berlingske.
Faktisk mener parret, at deres skilsmisse er så succesfuld, at de har skrevet bogen 'Slug kamelen – der kommer flere. Leveregler fra et skilt forældreskab', som udkommer 28. maj.
