Thalia Pitzner planlægger at flytte til Tyskland.

Det skriver den 29-årige springrytter kendt fra blandt andet TV 2-programmet 'Diamantfamilien' selv i et opslag på Instagram.

»I Tyskland for at lede efter mit nye hjem. Ses næste år, Tyskland!« skriver hun på engelsk til en række billeder af sig selv på det tyske hotel The Wellem i Düsseldorf.

Thalia Pitzner vil nemlig ned og sætte skub i sin karriere, uddyber hun overfor Se&Hør.

»Jeg har været nede og kigge lidt rundt, fordi jeg skal derned og træne med nogle af alle de heste, jeg har. Jeg vil gerne køre endnu hårdere på med min hestebusiness,« siger tv-stjernen til ugebladet.

Thalia Pitzner.
Thalia Pitzner. Søren Bidstrup

Som det fremgår af Thalias stories på Instagram, så er hun dog igen netop fredag på vej hjem til Danmark efter at have kigget efter et specifikt ridetræningsområde og mulige fremtidige boliger i tyske Düsseldorf.

Overfor Se&Hør fortæller hun dog, at hun endnu ikke ved hvornår – eller hvor længe – hun vil opholde sig permanent i Tyskland.

Tilbage i slutningen af november satte Thalia Pitzner dog sin lejlighed på Østerbro til salg.

Og nu er de 118 kvadratmeter, der fik en udbudspris på lige under seks millioner kroner, altså ikke længere tilgængelig på salgstiden hos ejendomsmæglerkæden Danbolig.

Thalia Pitzner sammen med mor Katarina og søster Elvira Pitzner, som mange kender fra tv-serierne om familien, såsom TV 2-programmet 'Diamantfamilien' og Discovery-serien 'Pitzner Sisters'. Elvira og Katarina har ikke været tilstede ved de tidligere retsmøder.
Thalia Pitzner sammen med mor Katarina og søster Elvira Pitzner, som mange kender fra tv-serierne om familien, såsom TV 2-programmet 'Diamantfamilien' og Discovery-serien 'Pitzner Sisters'. Elvira og Katarina har ikke været tilstede ved de tidligere retsmøder. Ida Marie Odgaard

Så det kunne altså tyde på, at Thalia Pitzner er rigeligt fri til at rykke videre til vores naboland Tyskland.

Dog har hun endnu ikke afsluttet sin mystiske retssag i retten i Roskilde, hvor hun er tiltalt for at have brugt sin mobiltelefon, mens hun kørte en hestelastbil på Køge Bugt Motorvejen. Sagen skal for retten et ubekendt tidspunkt i det nye år.

Thalia Pitzners to tv-søstre, Elvira og Ophelia, bor også i udlandet i henholdsvis Dubai og Spanien, mens deres mor, diamanthandleren Katerina Pitzner, fortsat bor i Danmark.