Onsdag blev den 26-årige realitypersonlighed Teitur Skoubo dømt for at have slået og voldtaget en 25-årig kvinde i november sidste år.

Blandt de tilstedeværende i retten var Teresa Ovenberg, Teitur Skoubos kæreste, som græd, da dommen på to år og seks måneders øjeblikkelig fængsel – og 100.000 kroners erstatning – blev afsagt.

Men sagen er stadig svær for den 23-årige realitypersonlighed.

Teresa Ovenberg har ikke ønsket at tale med B.T., men B.T. har fået lov til at citere fra en række stories på hendes lukkede Instagram, hvor hun sætter ord på den situation, hun står i nu.

'Mit liv har taget en rigtig drejning, og jeg er stadig lidt stresset oppe i mit hoved, om hvad jeg skal gøre,' forklarer hun i en video.

'Jeg tror bare aldrig, man er forberedt på at sidde i sådan en situation, som jeg gør nu, og medierne har været skide hårde, så jeg bliver lige ramt af, at det ikke altid er særlig sjovt at være et offentligt ansigt.'

Teresa Ovenberg forklarer, at hun alligevel har valgt at fortsætte sit arbejde som influencer, da hun er glad for det.

Tilbage i maj blev Teitur Skoubo straksfængslet og idømt to og et halvt års fængsel for voldtægten, foruden en erstatning på 100.000 kroner.
Tilbage i maj blev Teitur Skoubo straksfængslet og idømt to og et halvt års fængsel for voldtægten, foruden en erstatning på 100.000 kroner. Anthon Unger

Men da hun og Teitur Skoubo boede sammen i den spanske by Marbella, hvor hun flyttede ned til ham tidligere på året, er hendes boligsituation 'røget i luften'.

'Jeg har siddet og tænkt sådan: 'Skal jeg bare flytte til Færøerne og starte et nyt, normalt liv der?' Men der var også en grund til, at jeg flyttede – og jeg kan ikke grave mig ned under en sten der, selvom jeg lidt har haft lyst til det,' forklarer Teresa Ovenberg i videorækken.

Den færøske realitystjerne har dog valgt at flytte fra Spanien til København.

'Vi er jo flyttet til Spanien – men om jeg skal bo der? For den bolig, jeg bor i nu, skal jeg være ude af næste måned, så jeg har været lidt stresset over det, men jeg har heldigvis fået tilbudt en lejlighed i København, så den har jeg takket ja til og vil gerne prøve at bo her og se fremad og fortsætte med at arbejde med det, jeg gør,' forklarer Theresa Ovenberg.

'Så når jeg er klar, vil jeg få hentet mine ting i Spanien og få flyttet ordentligt.'

I sjette sæson af 'Ex on the Beach' kom Teresa Ovenberg ind som Teitur Skoubos ekskæreste. De fandt melodien sammen kortvarigt, men det var først efter programmet, at de til manges overraskelse atter var et par.
I sjette sæson af 'Ex on the Beach' kom Teresa Ovenberg ind som Teitur Skoubos ekskæreste. De fandt melodien sammen kortvarigt, men det var først efter programmet, at de til manges overraskelse atter var et par.

Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg blev officielt kærester i starten af året og boede sammen i Spanien.

De har også tidligere dannet par, da de begge boede hjemme på Færøerne, hvilket blev klart, da Teresa Ovenberg kom ind som Teitur Skoubos ekskæreste i den sjette sæson af 'Ex on the Beach' – en serie, som Discovery nu har valgt at fjerne efter Teitur Skoubos voldtægtsdom.

I sæsonen fandt Teitur og Teresa kortvarigt melodien sammen, men det blev ikke til mere for eksparret, før de efter hjemkomsten til Danmark atter blev et par.

Hvordan deres civilstatus ser ud nu, står dog ikke klart.

'Jeg vil se fremad, mit liv stopper ikke her,' slutter Teresa Ovenberg sin videorække.