Taylor Swift er blevet sagsøgt af en forlystelsespark i delstaten Utah i USA.

I parken mener man nemlig, at sangerinden med sit album 'Evermore' har krænket deres ret til navnet. Det skriver The Salt Lake Tribune.

Parken, som skulle give deres besøgende en fornemmelse af at være i en fiktiv europæisk by, har navnet Evermore Park.

De skriver i deres søgsmål, at de mener, sangerindens albumnavn har skabt forvirring.

Ligeledes mener de, at Taylor Swifts plade har gjort det sværere for deres betingelser på nettet. Nærmere bestemt, når navnet Evermore googles.

I en udtalelse til mediet The Tribune lyder det fra HR-direktør, at flere af deres gæster fejlagtigt tror, at sangerinden er i samarbejde med parken.

Fra Taylor Swifts advokathold lyder det, at der slet ikke er noget at komme efter.

'Fra Swift-holdet har man hele tiden refereret til albummet på en helt distinkt måde,' lyder det blandt andet.

Evermore kom som et uventet ekstra album fra Swifts hånd. Hun delte nyheden i midten af december på sin Instagram-profil.

»Jeg er opstemt over at kunne fortælle jer, at mit niende album, og 'Folklore's søsteralbum, udkommer ved midnatstid. For at sige det ligeud, så kunne vi ikke stoppe med at lave musik,« lød det dengang fra hende.