Trevor Noah, der er vært på det amerikanske talkshow 'The Daily Show', har sagsøgt et hospital i New York.

Den 37-årige talkshowvært har sagsøgt hospitalet og lægen Riley J. Williams, der udførte en operation på ham tilbage november 2020. Det skriver PageSix.

»Riley J. Williams kunne ikke finde ud af at behandle Trevor Noah ordentligt,« står der i retsdokumenterne, som PageSix har fået adgang til.

Trevor Noah har ifølge retsdokumenterne været patient på hospitalet fra slutningen august 2020 til midten af december sidste år.

Lægen har, ifølge Trevor Noah. ikke været i stand til at give ham den rigtige medicin under og efter forløbet på hospitalet. Derudover påstår han også, de har fejldiagnosticeret ham.

Hvad, den populære talkshowvært er blevet opereret for, fremgår ikke af dokumenterne, men lægen Riley J. Williams' profil på hospitalets hjemmeside fortæller, at han er specialiseret i knæ, skuldre og albuer.

Ifølge retsdokumenterne har behandlingen ført til personlige skader hos Trevor Noah, der skulle være permanente.

I tiden efter operationen har Trevor Noah angiveligt lidt af at være ramt af sygdom og have været øm i hele kroppen.

Det har ikke kun påvirket Trevor Noah fysisk, men også mentalt, fordi han -  ifølge dokumenterne - skulle have mistet glæden ved livet.

Andre læser også