Cara Delevingne står nu frem som panseksuel.

Den 27-årige britiske supermodel og skuespiller fortæller i et nyt interview, at hun er tiltrukket af personen frem for kønnet.

Tilbage i 2015 fortalte hun første gang i et interview med magasinet Vogue, at hun var biseksuel. Hun forklarede, at hun længe havde været forvirret omkring sin seksualitet, og at det var årsagen til, at hun havde kæmpet med angst og depression, da hun voksede op.

»Det tog mig lang tid at acceptere, men da jeg forelskede mig i en pige som 20-årig, indså jeg, at jeg måtte acceptere det,« fortalte hun dengang.

Cara Delevingne med sin tidligre kæreste, sangerinden St. Vincent til modeshow i 2016.
Cara Delevingne med sin tidligre kæreste, sangerinden St. Vincent til modeshow i 2016. Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Nu har Cara Delevingne, der i en årrække var kæreste med den kvindelige amerikanske musiker St. Vincent, givet et nyt interview med en særlig 'Pride'-udgave af magasinet Variety, og her fortæller hun, at hun har indset, at hun er panseksuel, at hun bliver forelsket i en person uanset dennes biologiske køn eller kønsidentitet.

Hun tilføjer, at hun har oplevet, hvor hårdt det kan være at skille sig ud fra normen. Hun er vokset op i en traditionel, konservativ britisk familie, og det har ikke været nemt at finde sig selv.

»Jeg vil ikke gøre min familie ked af det,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg var dybt ulykkelig og deprimeret. Når du ikke accepterer en del af dig selv, eller elsker dig selv, er det nærmest, som om du ikke eksisterer.«

Cara Delevingne til modeshow i New York, september 2019.
Cara Delevingne til modeshow i New York, september 2019. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Cara Delevingne var indtil for nylig kæreste med den amerikanske skuespillerinde Ashley Benson.

Arbejdsmæssigt har hun de senere år gjort sig bemærket i en række forskellige film.

I 2016 var hun med i anti-superheltefilmen 'Suicide Squad', året efter spillede hun blandt andet over for Rihanna i den franske filmmand Luc Bessons film 'Valerian and the City of a Thousand Planets', ligesom hun samme år var med i Alicia Vikander-filmen 'Tulip Fever'.

Cara Delevingne begyndte sin modelkarriere som 17-årig i 2009.

Cara Delevingne til US Open i New York i 2019. Til venstre sidder den danske model Josephine Skriver, til højre sidder Delevingnes tidligere kæreste, skuespilleren Ashley Benson.
Cara Delevingne til US Open i New York i 2019. Til venstre sidder den danske model Josephine Skriver, til højre sidder Delevingnes tidligere kæreste, skuespilleren Ashley Benson. Foto: ELSA
Vis mere