De har været med siden første sæson, men nu er det slut.

Skeet Ulrich og Marisol Nichols vil ikke være at finde på rollelisten, når femte sæson af 'Riverdale' får premiere til efteråret.

Det skriver TVLine.

Siden serien første gang løb over skærme overalt i verden i 2017, har Skeet Ulrich haft rollen som FP Jones.

Men alting har en ende, selvom det er trist, lyder det fra den 50-årige skuespiller:

»Jeg er utrolig taknemmelig for de venskaber, jeg har fået under optagelserne til 'Riverdale', og jeg vil savne at se de andre på daglig basis,« siger han til TVLine og fortsætter:

»Jeg er stolt af at have været en del af en så talentfuld gruppe - både foran kameraet og bag det. Men jeg har besluttet, at det er på tide at komme videre og udforske andre kreative muligheder.«

Nogenlunde samme rosende melding lyder fra Marisol Nichols, der hidtil har spillet Hermione Lodge:

Den amerikanske skuespillerinde Marisol Nichols her fotograferet i foråret 2019.
Den amerikanske skuespillerinde Marisol Nichols her fotograferet i foråret 2019. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

»Det har været en vidunderlig oplevelse at bringe karakteren til live og arbejde med så fantastisk et hold, der også er blevet min familie,« siger den 46-årige skuespillerinde.

Hun italesætter desuden taknemmelighed overfor seriens fans, men siger også, at hun er spændt på at se, hvad fremtiden bringer.

Også seriens skaber, Roberto Aguirre-Sacasa, sætter ord på afskeden med de to skuespillere.

»At sige farvel er både en del af både livet i 'Riverdale' og en del af af at vokse op. Jeg er taknemmelig for deres utrolige arbejde og ønsker dem alt godt på deres rejser fremover.«