Skuespillerinden Rebel Wilson har gennemgået en stor kropslig forandring i år og har tabt sig en masse kilo.

Tidligere var hun dog per kontrakt været forpligtet til at holde en høj vægt, og hendes indtægt afhang ligefrem af, at hun forblev tyk.

Stjernen, hvis vægttab er tydeligt på billedet herunder, fortæller nemlig til engelske The Sun, at hun ikke alene har kæmpet med de mentale grunde til, at hun overspiste, hun blev også betalt for at holde en høj vægt.

»Jeg blev 40 i marts, og så tænkte jeg: 'Det er nu'. Det her bliver året, hvor jeg skal koncentrere mig om at tilgodese sundheden,« siger den australske skuespillerinde og fortsætter:

»Det er ikke fordi, jeg vil tabe mig og nå et bestemt tal. Det er mere end det. Det handler om at håndtere den mentale grund til, at jeg overspiste, og jeg havde også et job, hvor jeg blev betalt mange penge for at være større, hvilket på en måde kan gå ind og påvirke dig.«

I tidligere interviews har skuespillerinden fortalt, at hun i forbindelse med sin rolle som Fat Amy i filmen 'Pitch Perfect' skrev under på, at hun ville bibeholde en vægt på over 110 kilo.

Dengang lød det dog ikke til, at det var noget, hun havde indvendinger imod.

»Man kan jo ikke rigtig spille en karakter, der hedder ’Fat Amy’ (Fede Amy, red.) og så møde op med en kropsvægt på 60 kilo,« sagde Rebel Wilson dengang til bladet Hollywood Reporter.

Rebel Wilson (som her ses i et arkivfoto) fortæller i et nyt interview, at det har påvirket hende, at hun har været nødt til at holde sin vægt oppe for at overholde kontrakter indgået med filmselskaber.
Rebel Wilson (som her ses i et arkivfoto) fortæller i et nyt interview, at det har påvirket hende, at hun har været nødt til at holde sin vægt oppe for at overholde kontrakter indgået med filmselskaber. Robyn BECK

Og selvom stjernen fortæller i sit seneste interview med den engelske avis, at det handler mere om et opgør med vaner og hendes mentale helbred, så skriver hun alligevel på Instagram, at hun i sin kamp for at blive sundere ser frem mod en bestemt vægt.

'Selv hvis du må kravle mod dine mål, så fortsæt. Det vil være det værd. Forsøg at gøre en lille indsats hver dag. Jeg ved, nogle dage er helvedes frustrerende, man er ved at give op, man bliver irriteret over manglen på fremgang, men gode ting er på vej,' skrev hun i et opslag, hun lagde på Instagram i slutningen af maj, hvor hun også afslørede, hvad hun stiler efter i sin nye kamp:

'Jeg vil være ærlig overfor jer. I mit 'sundhedens år' er min mission at nå 75 kilo og med min karriere forsøger jeg at få en af mine film sat i gang, inden slutningen af året.«