»Jeg ville aldrig rette en pistol mod nogen og trykke på aftrækkeren. Aldrig.«

Sådan lød det fra Alec Baldwin i sidste uge i et følelsesladet interview med ABC News, hvor den 63-årige skuespiller talte ud om tragedien, hvor han kom til at skyde og dræbe filmfotografen Halyna Hutchins.

Med tårer trillende ned ad kinderne understregede Alec Baldwin, at han ikke affyrede våbnet, og at han ingen anelse havde om, at der var skarpe patroner på filmsettet.

Det er dog ikke alle, som har modtaget Alec Baldwins forklaring med åbne arme.

Skuespilleren John Schneider raser over Alec Baldwin.
Skuespilleren John Schneider raser over Alec Baldwin. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

En af dem, som bestemt ikke er begejstret for skuespillerens interview, er skuespilleren John Schneider.

'Dukes of Hazzard'-stjernen er faktisk så utilfreds med interviewet, at han ligefrem har delt en 18 minutter lang video med titlen 'Seriøst, Alec?', hvori han revser skuespilleren.

Det skriver New York Post.

Ifølge John Schneider har Alec Baldwin kun ladet sig interviewe af ABC News for, at folk skal have ondt at ham.

John Schneider beskylder endvidere Alec Baldwin for at græde bevidst, således at folk altså får medlidenhed med ham.

Her ses et billede af Alec Baldwin efter den tragiske ulykke, han nu er blevet sigtet for uagtsomt manddrab for.
Her ses et billede af Alec Baldwin efter den tragiske ulykke, han nu er blevet sigtet for uagtsomt manddrab for. Foto: Jim Weber
Vis mere

»Det er noget pis,« kalder han blandt andet interviewet.

I videoen har John Schneider heller ikke meget tilovers for Alec Baldwins påstand om ikke at trykke på afstand.

»Skal folk virkelig tro på, at pistolen blev affyret af sig selv?« spørger han i videoen og kalder forklaringen for 'absurd'.

»Tror du, vi er idioter?« siger han videre og bønfalder herefter politiet om ikke at tro på Alec Baldwins forklaring.

»Der findes ikke en verden, hvor pistoler affyrer sig selv. Halyna Hutchins er død, og hendes familie får ikke en undskyldning eller retfærdighed. De får ikke engang nogen svar,« siger han.

Halyna Hutchins blev 42 år.
Halyna Hutchins blev 42 år. Foto: SWEN STUDIOS
Vis mere

Til slut revser John Schneider sin filmkollega for ikke at have tjekket våbnet, da han fik det i hånden.

»Der er ingen undskyldning for ikke at gøre det. Selv hvis du får at vide, at det ikke er ladt, skal du stadig tjekke det,« siger han.

Alec Baldwin har ikke kommenteret John Schneiders kritik.

Det var torsdag i sidste uge, at skuespilleren talte ud om hændelsen med ABC News.

Her sagde han blandt andet, at han gik i chok, da pistolen gik af, og at han i første omgang troede, at Halyna Hutchins var besvimet.

Ifølge Alec Baldwin trykkede han ikke på aftrækkeren, men 'trak' blot pistolen, da han sammen med Halyna Hutchins var i gang med at øve en scene.

»Jeg viser hende det, og jeg siger: 'Hvordan er det her? Virker det her? Kan du se det?', og hun svarer: 'Ja, det er godt'. Jeg slipper hammeren (del på pistol, red.) – og bang, så går pistolen af,« lød hans forklaring.