Det er én ting for en far at acceptere, at der er en ny mand i sin datters liv, men når der samtidig er tale om en mand, som er blevet udnævnt til verdens mest sexede af slagsen, så kan det godt være, at man trækker vejret en ekstra gang.

Det tyder det i hvert på, at den amerikanske komiker og tv-vært Steve Harvey har gjort.

Den 64-åriges yngste datter, Lori Harvey, bekræftede i januar, at hun danner par med Hollywoodstjernen Michael B. Jordan, som sidste år blev kåret til den mest sexede mand i verden af People Magazine.

Og i et interview med Ellen DeGeneres forleden fortæller Steve Harvey, at det var en bitter pille at sluge, og at han virkelig har gjort sit bedste for at finde noget, som han ikke kan lide ved skuespilleren, men at han har måttet give fortabt.

Michael B. Jordan.
Michael B. Jordan. FRANCK ROBICHON

»Jeg har virkelig forsøgt ikke at kunne lide ham,« siger han i interviewet og fortsætter:

»Men jeg kan simpelthen ikke finde noget som helst galt med ham. Han er bare en vaskeægte god fyr.«

Selvom det først var i januar, at 24-årige Lori Harvey og 34-årige Michael B. Jordan bekræftede at danne par, så florerede rygterne om kærligheden mellem de to i måneder forinden.

Lori Harvey er tidligere blevet kædet sammen med rapperne Future og P. Diddy, og noget tyder på, at Steve Harvey mener, at Michael B. Jordan er en opgradering.

Steve Harveys datter, Lori Harvey.
Steve Harveys datter, Lori Harvey. Steven FERDMAN

I hvert fald siger han følgende i 'The Ellen DeGeneres Show':

»Nogle af hendes tidligere forhold varede lidt længere, end jeg havde ønsket,« siger han og tilføjer følgende om forholdet til Michael B. Jordan:

»Men jeg håber, det her forhold varer ved, for han er virkelig, virkelig bare en god fyr.«

Du kan se interviewet herunder: