Trods sin unge alder er det næsten år 25 år siden, at hun første gang viste sit ansigt på det store lærred. Nu sidder hun 33 år gammel – med et alenlangt og succesfuldt cv – og griner hjerteligt ad sig selv.
»Altså, jeg har lige hevet to grå hår ud i morges. De dukker op hele tiden!« siger Stephania Potalivo med påtaget himmelvendte øjne.
»Jeg er overhovedet ikke i krise over min alder, men jeg synes, at det er sjovt, at min krop pludselig bliver helt genstridig, og jeg skal til at være gråhåret. Det skal jeg lige vænne mig til.«
Midtlivskrise – som Stephania Potalivo altså selv har afblæst – er sammen med venskaber og kærlighed omdrejningspunkter i komedien 'Jagtsæson', som hun bærer en af hovedrollerne i.
Her spiller hun den tjekkede og smukke Isabella. Hende med den perfekte krop. Hende, der er stram, lækker og umanerligt succesfuld. Lidt ligesom Stephania Potalivo, kunne man tilføje.
Men – som et ordsprog siger – skal man ikke altid skue hunden på hårene. Hverken på film eller i virkeligheden. For det kan godt være, at hun ikke har nogen midtlivskrise, men perfekt er hun ifølge sig selv langtfra,
»Ting er aldrig helt så perfekte, som de ser ud,« siger Stephania Potalivo med et underfundigt smil og understreger, at hun på mange måder bestemt ikke minder om den tjekkede Isabella.
Med undtagelse af én enkelt ting.
»Hendes ting udspringer jo af en kæmpe usikkerhed. Og det kan jeg godt genkende. For jeg kender godt det med at føle sig usikker og på udebane, hvor man prøver lidt for hårdt i stedet for at hvile i, at det er fint, som det er.«
»Det er især, hvis jeg møder folk, som jeg ikke kender, at jeg har en tendens til at snakke alt for meget og underholde lidt. For jeg vil enormt gerne have, at folk skal kunne lide mig og få et godt indtryk af mig.«
»Et eller andet sted er det i virkeligheden lige meget. For dem, som kender én, ved jo, at man er, som man skal være. Så jeg ville ønske, at det ikke var så vigtigt for mig,« siger Stephania Potalivo med et ærgerligt skuldertræk.
Hun ryster på hovedet ad sig selv. Nipper til den friskpressede juice og smiler.
For nede på bundlinjen skorter det på ingen måde med mennesker, der i den grad kan lide hende, som hun er.
I modsætning til filmens Isabella har Stephania Potalivo nemlig masser af fantastiske veninder. Og har tilmed manden Nils Petter Bro, som hun mødte i starten af 2016 og sidste sommer blev gift med.
»Han er min måske bedste ven. Selv om det ikke er altid, at han forstår mig. Vi er vildt forskellige, og samtidig passer vi helt perfekt sammen,« siger Stephania Potalivo. Og ser seriøst drønhamrende lykkelig ud.
Hun smiler til spørgsmålet om, hvorvidt det var hende, der jagtede ham. Ryster på hovedet og mener snarere, at det var ham, der jagtede hende.
»Det er jo en laaaang historie,« starter hun og fortæller, hvordan hun i efteråret 2015 med en ven gæstede en af hans restauranter – Nils Petter Bro er medejer af restaurantkæden Madklubben – og kort hilste på ham.
Snart efter tikkede der dog en sms ind på hendes telefon fra ham, hvor han inviterede hende ud.
»Jeg svarede tre måneder efter,« siger Stephania Potalivo helt flov. »Ikke fordi jeg spillede smart eller hard to get, men da han skrev, var jeg midt i 'Vild med dans' og lavede sæson fire af 'Sjit Happens'.«
»Så det var den mest sindssyge og travle tid i mit liv nogensinde, hvor alt var så intenst, at jeg slet ikke kunne overskue at forholde mig til den sms,« forklarer hun.
Da roen tre måneder senere begyndte at sænke sig i hendes liv, besluttede hun sig for at tage chancen og skrive tilbage.
»Selv om jeg overhovedet ikke kendte ham, blev han ved med at være i mit hoved i al den tid,« forklarer hun.
Hvorfor han satte sig fast, ved hun ikke. For hun indrømmer, at hendes første tanke den aften i restauranten ikke var, at HAM skulle hun giftes med.
»Der var bare noget i hans udstråling, hans energi, som satte sig fast. Så jeg skrev til ham, at hvis han stadig gerne ville invitere mig ud, ville jeg gerne takke ja.«
Hun satsede rigtig. For de to blev kærester efter første date.
»Det er sgu da fint. Og beviser bare, at nogle gange må man godt tro på skæbnen,« smiler hun glad. Og tilføjer så med sit lille underfundige smil:
»Ikke at han ikke også kan være røvirriterende. Alt er ikke perfekt. Men sådan skal det være.«
'Jagtsæson' kan ses i biografer i hele landet
