Realitystjernen Larsa Pippen og NBA-spilleren Malik Beasley har i den grad formået at trække overskrifter de sidste fire-fem måneder.

Først blev de to spottet på en date, mens Malik Beasley stadig var en gift mand, og siden medførte trekantdramaet, at hustruen blev smidt på porten.

Og nu er den så gal igen.

Ifølge E! News er kærligheden mellem 46-årige Larsa Pippen, der er kendt fra 'Real Housewives of Miami', og 24-årige Malik Beasley nemlig allerede brast.

Ifølge en kilde tæt på parret skyldes bruddet, at det var for svært for dem at forene deres kærlighed i et langdistanceforhold.

»Larsa og Malik er ikke sammen længere, fordi det blev for svært med al den rejsetid frem og tilbage. De snakker stadig sammen, men de er ikke et par,« siger den anonyme kilde til det amerikanske medie.

Mens Larsa Pippen bor i Miami, Florida, så bor Malik Beasley i Minneapolis, da han spiller for Minnesota Timberwolves.

Romancen mellem de to blev kendt tilbage i december, da de blev spottet hånd i hånd under en gåtur i Miami, mens Malik Beasley stadig var sammen med sin kone, modellen Montana Yao, som han har en lille søn med.

Basketballspilleren Malik Beasley var stadig gift, da han blev spottet med Larsa Pippen.
Basketballspilleren Malik Beasley var stadig gift, da han blev spottet med Larsa Pippen. Foto: MATTHEW STOCKMAN
Vis mere

Da billederne af Larsa Pippen og Malik Beasley dukkede op i medierne, rasede Montana Yao på sociale medier:

'Wow … Jeg kender ikke denne mand. Det er vildt. Jeg ser det for første gang ligesom jer,' skrev modellen i et opslag på Instagram, der siden er blevet slettet.

Kort tid efter delte Montana Yao endnu et (nu slettet) opslag, hvor hun fortalte, at Malik Beasley nu havde smidt hende og sønnen ud af deres fælles hjem.

Hverken Malik Beasley eller Larsa Pippen har kommenteret det angivelige brud.

Malik Beasley er ikke den første basketballspiller, som Larsa Pippen har dannet par med.

Hun har tidligere vært gift med basketballstjernen Scottie Pippen, som hun har fire børn med. De to gik fra hinanden i 2018 efter 20 års ægteskab.