Oprah Winfrey lyver, når hun siger, hun støtter den verdensomspændende MeToo-bevægelse.

I hvert fald hvis man spørger skuespillerinden Rose McGowan, som er kendt fra tv-serien 'Heksene fra Warren Manor' og gyserfilmen 'Scream'.

Det gjorde hun meget klart søndag, da hun delte et gammelt billede af den berømte talkshowvært, som kysser den voldtægtsdømte filmmogul Harvey Weinstein på kinden.

Det skriver Page Six.

Rose McGowan langer ud efter Oprah.
Rose McGowan langer ud efter Oprah. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Jeg er glad for, at I er flere, der ser den sande og grimme version af Oprah,« skriver hun.

»Jeg ville ønske, at hun var ægte, men det er hun ikke,« fortsætter hun og beskylder endvidere 67-årige Oprah for at have været venner med Weinstein for på denne måde at kunne udnytte 'en syg magtstruktur for egen personlig vinding'.

»Hun er så falsk, som man kan være,« afslutter 47-årige Rose McGowan sit opslag, som kan ses i dets fulde herunder:

(Artiklen fortsætter under opslaget):

Rose McGowan er en stor fortaler for MeToo-bevægelsen og var i oktober 2017 en af de første af en lang række kvinder til at anklage Harvey Weinstein for seksuelle overgreb.

Ifølge McGowan voldtog Weinstein hende under Sundance Film Festival i 1997.

Harvey Weinstein har hele vejen igennem nægtet alle anklager mod ham, men blev i februar 2020 alligevel dømt skyldig i to tilfælde af seksuelle overgreb.

I Rose McGowans opslag på Twitter kritiserer hun også Oprah for at støtte hiphop-ikonet Russell Simmons, som ligesom Harvey Weinstein er blevet anklaget for seksuelle overgreb mod en lang række kvinder.

Russell Simmons.
Russell Simmons. Foto: TIBRINA HOBSON
Vis mere

Russell Simmons er aldrig blevet dømt for noget og har selv nægtet alle anklager mod ham.

I januar 2020 var der snak om, at Oprah Winfrey skulle være producerer på en MeToo-dokumentar om Def Jam Records-stifteren, men talshowværten trak sig i 11. time som følge af massiv kritik.

»Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke længere vil være producer på den unavngivne Kirby Dirk og Amy Ziering-dokumentar, og derfor vil den ikke udkomme på Apple TV+,« sagde talkshowværten dengang.

»Jeg vil dog gerne have, at alle ved, at jeg uden tvivl stadig tror og støtter disse kvinder, og at jeg stadig mener, at deres historier fortjener at blive fortalt,« fortsatte hun.

Page Six har forsøgt at få en kommentar fra Oprah Winfrey til kritikken fra Rose McGowan, men det har ikke været muligt.