For ganske få måneder siden var skuespillerinde og model Ruby Rose involveret i en alvorlig ulykke.

En ulykke, der kunne have efterladt hende lam.

Det afslører hun selv i et opslag på Instagram, hvor hun også deler en video af den operation, hun måtte igennem.

En video, som du kan se herunder. Men vi må advare om, at det er stærke sager.

I en tekst til videoen beretter hun, at hun under nogle stunt var kommet så voldsomt til skade, at hendes rygsøjle og dermed hendes førlighed var i fare.

'Jeg var i kronisk smerte og kunne ikke mærke mine arme,' skriver hun og takker en dr. Bray for hans arbejde.

Trods det alvorlige emne er opslaget skrevet med en lystig – ja, faktisk morsom pen.

'Til dem, der undrer sig over, at jeg lod dem filme operationen: Har I ikke set det afsnit af 'Greys hvide verden', hvor de glemmer en vaskeklud inde i patienten?' skriver hun og afslutter:

Ruby Rose fotograferet på den røde løber i august 2018.
Ruby Rose fotograferet på den røde løber i august 2018. Foto: LISA O'CONNOR
Vis mere

'Og så ville jeg da også gerne se, hvad der sker, når man er under kniven.'

Det er da heller ikke første gang, den 33-årige skuespillerinde har gennemgået en operation.

Sidste januar afslørede hun ifølge People, at hun var bundet til en kørestol – også på grund af problemer med ryggen.

Ruby Rose er blandt andet kendt fra Netflix-serien 'Orange is the New Black', og snart er hun aktuel som 'Batwoman' i en serie af samme navn.