Peter Plaugborg har aldrig ønsket at få børn. Alligevel blev han for et halvt år siden far – til et barn, som han hele tiden har vidst ikke skulle være hans.

Det afslørede 'Ulven kommer'-skuespilleren under en offentlig høring i Folketinget mandag om LGBT+-familiers rettigheder – eller mangel på samme.

Her var han sammen med pigens egentlige forældre, skuespilleren Xenia Noetzelmann og instruktør og teaterdirektør på Betty Nansen Teatret Elisa Kragerup – og Peter Plaugborgs veninde gennem 15 – inviteret ind for at fortælle om de to kvinders kamp for at opnå fælles forældreskab over deres datter Margot.

Høringen var arrangeret af syv danske LGBT+-organisationer, og her var også en stribe ligestillings- og LGBT+-ordførere inviteret ind for at vende, hvad de kan gøre for at forbedre vilkårene for seksuelle minoriteter i Danmark. Her blev også B.T.s historie om 'Sommerdrømme'-parret Kaspar og Lambang Arianto, der fortsat kæmper for at blive registreret som fædre til deres fælles tvillinger, nævnt.

Peter Plaugborg er kendt fra DRs dramaserie 'Ulven kommer'.
Peter Plaugborg er kendt fra DRs dramaserie 'Ulven kommer'. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I Kaspar og Lambang Ariantos tilfælde er problemet, at de har fået hjælp af en rugemor.

Men for Peter Plaugborg, Elisa Kragerup og Xenia Noetzelmann er det store problem derimod, at de har klaret sig helt uden hjælp.

Det hele begyndte med, at Elisa Kragerup og Xenia Noetzelmann ønskede en sæddonor, som de kendte. Foruden at Margot altid vil kende sit biologiske ophav, vil hun kunne få en relation til Peter Plaugborg, hvis hun en dag ønsker det, fortalte trioen under høringen.

Men hun bor kun hos sine mødre. Og Peter Plaugborg er ikke hendes far.

Det var i hvert fald meningen, at han ikke skulle være det.

»Jeg har haft en lang samtale med mig selv om, hvorvidt jeg skulle have børn, og er kommet frem til, at et fravalg også er et valg. Og et vigtigt valg,« fortalte han under mandagens høring i Folketinget.

»Jeg har ikke behov for at være deltidsalenefar. Men jeg ville meget gerne hjælpe til, at andre kunne skabe en familie,« sagde Peter Plaugborg.

Men skuespilleren indeholdt med egne ord 'en lille ingrediens', som parret manglede. Så i stedet for at skabe en regnbuefamilie med veninderne, blev han deres donor.

Margot blev til ved en hjemmeinsemination. Ligesom mange heteroseksuelle par ønskede Elisa Kragerup og Xenia Noetzelmann i første omgang at se, om de kunne klare det uden medicinsk indblanding.

Elisa Kragerup, som skulle bære barnet, havde ikke lyst til at fylde sin krop med hormoner under en dyr fertilitetsbehandling, hvis hun kunne undgå det.

Men det kom de til at bøde for.

For da Elisa Kragerup var fem måneder henne, opdagede parret, at det ikke var muligt for Xenia Noetzelmann at opnå medmoderskab.

Peter Plaugborg og Elisa Kragerup har været venner i 15 år. Her ses de i 2016.
Peter Plaugborg og Elisa Kragerup har været venner i 15 år. Her ses de i 2016. Foto: Bjarne Luthcke
Vis mere

Loven siger nemlig, at det ville kræve, at der var en sundhedsfaglig person til stede under inseminationen.

»Det bliver vi selvfølgelig chokerede over. Så kigger jeg ned ad mig selv og min voksende mave – ved siden af kvinden, jeg elsker – og tænker: 'Det er da ret vildt, at det ikke er gyldigt, det her',« fortalte Elisa Kragerup under høringen.

Så parret måtte vente på, at Margot kom til verden. Herefter kunne de søge om dispensation.

Men inden skal man slå fast, om der er en far.

Elisa Kragerup fik tre mulige bokse, hun kunne krydse af:

At hun havde haft et seksuelt forhold til én mand, til flere mænd, eller at hun havde fået hjælp af en sundhedsfaglig person. Til sidst skulle hun erklære på tro og love, at hun havde afgivet sande oplysninger.

Men det kunne hun jo ikke.

Efter en samtale med Familieretshuset blev hun dog rådet til at skrive, at hun havde haft et seksuelt forhold til den biologiske far, fortæller hun.

»Hvorefter min kæreste så har skrevet under på, at hun har været mig utro med Peter,« tilføjer Xenia Noetzelmann.

Peter Plaugborg fik efterfølgende et brev i sin e-Boks. Her fremgik det, at han var blevet angivet som far til et barn, og at han nu kunne vedkende sig faderskabet, hvis han var enig.

»Vi talte om, hvad der var det rigtige at svare her,« fortalte Peter Plaugborg under høringen.

»Skal man frasige sig det og håbe, at Xenia så automatisk får medmoderskab? Eller skulle man vedkende sig det, så sagen kunne komme videre? For hagen var, at de ikke kunne give os en individuel sagsbehandling, før faderskabssagen var afsluttet.«

Betty Nansen Teatrets direktør, Elisa Kragerup.
Betty Nansen Teatrets direktør, Elisa Kragerup. Foto: Celina Dahl
Vis mere

Peter Plaugborg valgte det sidste. Det betyder, at han i dag er registreret som far til et barn, som han hele tiden havde vidst ikke var eller skulle være hans.

Til gengæld udeblev den individuelle sagsbehandling.

»Og så var vi jo lige vidt.«

Til gengæld kunne de nu gå i gang med at søge om, at Xenia Noetzelmann kunne stedbarnsadoptere sin datter. Normalt skal barnet være fyldt to et halvt år, men efter flere afslag lykkedes det dem at få dispensation.

Xenia Noetzelmann slår dog fast, at det ikke er det samme som at være medmor på lige fod med sin kæreste.

Det betyder blandt andet, at Margot ikke arvede tyskfødte Xenia Noetzelmanns statsborgerskab. Desuden var Xenia Noetzelmann ikke berettiget til barsel efter fødslen.

Alt sammen fordi de valgte en inseminering på egen hånd.

»Og det paradoksale er, at da vi i går sad i Elisa og Xenias have på en dejlig sommerdag og kiggede på Margot – på hvor rigtigt det er at kigge på den lille pige, og hvor stolt jeg personligt bliver over at have bidraget – så sidder vi med en følelse af, at vi har opført os ansvarsløst, og at vi på en eller anden måde har været til gene for systemet,« siger Peter Plaugborg.

»Margot er heldigvis ganske uvidende om det, og stoltheden forbliver intakt, uanset hvad der sker.«

B.T. har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Peter Plaugborg.