Sara Blædel er single på syvende år og leder ikke efter kærligheden: Jo, det er sørgeligt, men …

En næsten barnlig begejstring lyser ud af øjnene på hende, når hun skal beskrive, hvad der sker. Inde i det rum, der er hendes yndlingsrum. Dér, hvor hun føler sig allermest hjemme.

»Det er skidesjovt at sidde og lege med de der skæbner. Beslutte, hvem der skal leve, og hvem der skal dø. Nu giver det mening – at jeg sad på mit børneværelse og læste 'De 5'-bøgerne, forsvandt ind i bøgerne, giver mening med krimiforlaget,« siger Sara Blædel og fortsætter med et smil:

»Men det var der jo ikke nogen, der vidste dengang.«

At have et rum at fortælle historier i har 57-årige Sara Blædel elsket, siden hun var barn. Og siden hun i 2004 sprang ud som krimiforfatter, er det blevet til 11 bøger i Louise Rick-serien og en Ilka-trilogi. Plus det løse. Stort set en ny om året.

»Glæden er det, der afgør, om man har lyst til at være på arbejde rigtig meget. Og det er derinde, jeg har det sjovest,« siger Sara Blædel.

Det rum er blevet vigtigere for hende end at finde en mand. Finde kærligheden. Og sådan har hun haft det, siden hun blev skilt i 2014. Og det er ikke et afsavn.

»Jeg er jo alene. Jeg har ikke nogen kæreste. Men jeg føler det ikke som en pris, jeg har betalt. Det er ikke noget, som jeg synes er sørgeligt eller ærgerligt, for det med at finde et rum, hvor man har det virkelig, virkelig godt og ikke behøver undskylde over for nogen, er et bevidst valg,« understreger hun.

Samme valg traf hun, da hun for år tilbage sagde sit faste job op for krimikarrieren. På det tidspunkt var hun enlig mor til Adam på syv og havde ikke en krone på lommen.

Men få år efter bankede kærligheden dog på, og i 2008 blev hun gift med Lars Kirchhoff. En lykke, der altså varede indtil 2014.

Efter skilsmissen valgte Sara Blædel at flytte til USA med Adam, fik rystet posen og fik bekræftet, hvad der giver hende den største glæde. At skrive.

»Jeg kan godt blive ramt af det med, at det i 17 år er gået over stok og sten. Så meget, at jeg ikke er en, der kommer til at holde sølvbryllup med nogen. Er det ærgerligt? Sådan gør jeg ikke mit regnskab op,« smiler den populære forfatter.

»Løbende har jeg da tænkt over, at mine forældre jo altid var sammen i alt, hvad de oplevede, og de døde jo også sammen. Og selvfølgelig kunne jeg også godt tænke mig, at der var en at dele oplevelserne med.«

»Jo, det er en lillebitte smule sørgeligt, at man ikke har en lang historie med nogen. Men det har jeg jo med mine nære veninder, som jeg har kendt, siden vi var små,« siger Sara Blædel om veninderne Christina og Gitte, der har været med hende i tykt og tyndt på hendes rejse gennem livet.

»Altså, hvis jeg mødte en i morgen, kunne jeg måske lige nå et sølvbryllup. Men så skal jeg også slå til nu,« griner hun. Og understreger, at hun jo ikke har fravalgt kærligheden. Hun leder bare ikke efter den.

»Nu er jeg flyttet ind i en kæmpestor lejlighed, en ren egoistlejlighed på 200 m² bare til mig, og den er indrettet, så der kun lige er plads til mig. På den måde lægger jeg ikke op til at skulle inddrage nye storfamilier,« siger Sara Blædel og tilføjer så med en højlydt latter:

»Og jeg skulle da hilse og sige, at ligesom der er masser af fuldstændig vidunderlige mænd derude, så er der fandeme også mange, hvor jeg tænker: 'Godt, at de ikke bor her.'«

»Men altså, jeg tænker ikke, at det er 'over and out' – bare, at det her er en rejse, der passer til den, jeg er, til mit liv. At kunne gå ind i mit eget rum, kunne være i mine historier, rejse ud i verden og gøgle og møde alle mulige mennesker og have et sammenhold omkring krimierne.«

»Jeg behøver ikke forklare, hvorfor jeg har valgt at leve sådan, hvorfor jeg har valgt, at det skal fylde så meget. Det kommer ikke til at være sådan, at jeg sidder og tænker: 'Øv, det kostede,'« lyder det fra succesforfatteren Sara Blædel.

»For jeg synes jo bare, at det er skægt.«