Opdatering: Fyns Politi oplyser, at pigen er fundet i god behold.
Fyns Politi leder efter den 12-årige pige Camilla, der ikke er set siden mandag aften.
Det oplyser politikredsen på Twitter.
'Vi savner Camilla på 12, der er gået fra en institution på Midtfyn mandag aften. Camilla er robust af bygning og 157 cm,' skriver de og tilføjer:
'Hun har brunt hår og er formentlig iført sorte bukser og sort trøje. Hun bærer sminke og kan forekomme ældre. Ring 114.'
Fyns Politi oplyser til B.T., at hun ikke nødvendigvis opholder sig på Fyn.
»Det er vores opfattelse, at hun er ret mobil, så hun kan være kommet langt,« lyder det fra vagtchefen, inden han tilføjer, at man gerne vil have hende tilbage til institutionen hurtigst muligt.
Del: