Hvis du altid har haft et godt øje til den australske tv-personlighed Robert Irwin, så er der – muligvis – godt nyt.
For 21-årige Robert Irwin, der er søn af dyreelskeren og tv-personligheden Steve Irwin, fortæller i et interview med det australske nyhedsmedie News.com.au, at han leder efter kærligheden.
Robert Irwin deltager i øjeblikket i den amerikanske udgave af Vild med dans, hvor han i et interview med mediet forklarer, at det har været svært for ham at finde kærligheden.
Heldigvis har både Robert Irwins dansepartner, Witney Carson, og hans søster, Bindi Irwin, tilbudt at hjælpe ham med at finde en kæreste.
»Du skal gennem en slags udvælgelsesproces, så send din ansøgning til mig privat, så videresender jeg dem til Bindi, og så ser vi på det,« lyder det fra Robert Irwins dansepartner, Witney Carson.
Robert Irwin løfter samtidig sløret for, at han leder efter en venlig partner, der omgiver sig med oprigtigt gode mennesker.
Tv-personlighedens far, Steve Irwin, mistede livet i 2006 under optagelserne til et af sine populære tv-programmer, hvor han blev stukket flere gange af en pilerokke.
På det tidspunkt var Robert Irwin knapt nok tre år, mens hans storesøster, Bindi, kun var otte.
21-årige Robert Irwin har kun haft én kæreste, som offentligheden har kendt til. De viste sig offentligt sammen for første gang i juli 2023. Det kan du læse mere om HER.