KJ Apa og hans kæreste, modellen Clara Berry, har fået en søn.

Nyheden deler Clara Berry på sin Instagram-profil med et billede af en lille babyhånd, der hviler på hendes finger.

'Han er perfekt perfektion. Jeg er den heldigste, nu at have to mænd i mit liv, som fylder mit hjerte med denne kosmiske gigantiske store kærlighed,' skriver den nybagte mor i opslaget, hvor hun også afslører sønnens navn og fødselsdag.

Den lille ny, der kom til verden 23. september, har fået navnet Sasha Vai Keneti Apa.

Tilbage i maj bekræftede 'Riverdale'-skuespilleren graviditeten, ligeledes på Instagram. Da delte KJ Apa – med det borgerlige navn Keneti James Fitzgerald Apa – et billede, hvor han og kæresten ligger på en sofa, og der tydeligt kan skues en babybule.

Flere af KJ Apas 'Riverdale'-kollegaer har lykønsket det nye forældrepar.

Lili Reinhart skriver: 'Jeg kan ikke vente med at se ham. Tillykke', efterfulgt af flere hjerte-emojis.

Også Vanessa Morgan, der selv blev mor i starten af året til sønnen River, har kommenteret opslaget:

 KJ Apa og Clara Berry.
KJ Apa og Clara Berry. Foto: Jean-Baptiste Lacroix
Vis mere

'Rivers nye bedste ven! #drengemor', skriver hun.

Det var i februar 2020, at KJ Apa og Clara Berry offentligt bekræftede deres forhold.