Den populære australske skuespiller Rebel Wilson har lagt sin livsstil om efter eget ønske og har tabt sig over 30 kilo. Men ikke alle har været lige begejstrede for den beslutning.

Hun er kendt som komedieskuespilleren fra 'Bridesmaids', 'Pitch Perfect' og 'The Hustle', men i løbet af de seneste år, har fans kunne følge Rebel Wilsons vægttab på de sociale medier.

Men der har ikke ligefrem været klapsalver at hente blandt australierens eget management team. Det fortæller Rebel Wilson til BBC Breakfast.

»De var sådan: 'Hvorfor? Hvor vil du gøre det?', fordi jeg tjente mange millioner dollar på at være den sjove, tykke pige.«

Rebel Wilson har tabt sig over 30 kilo. Arkivfoto.
Rebel Wilson har tabt sig over 30 kilo. Arkivfoto. Foto: AL BELLO
Vis mere

I interviewet fortæller Rebel Wilson, at hun egentlig har været komfortabel i egen krop, når hun stod ved siden af sine kolleger, der udgjorde halvdelen eller endda en tredjedel af hendes størrelse - både på det store lærred og på den røde løber.

Det var forholdet til maden, som derfor blev afgørende for, at hun gik i gang med sit vægttab.

»Jeg havde brug for en bøtte is hver aften. Det var sådan, jeg bedøvede mine følelser, som ikke var det sundeste valg,« fortæller hun.

Den vane ser ud til at være lagt på hylden, men Rebel Wilson fortæller, at hun ikke er gået ind i sin livsstilsændring for at blive tynd, men for at være sund.

Til slut i interviewet til BBC fortæller hun også, at hun har et brændende ønske om at blive mor en dag. Det motiverer hende til at fortsætte arbejdet mod et sundere jeg.