»Jeg har håbet, tigget og bedt,« siger Rasmus Seebach med et trist udtryk.

Han fortæller på sin Instagram-profil, at han er nødt til at aflyse de koncerter, han ellers havde planlagt at afholde i løbet af maj.

Koncerterne skulle markere hans 10 år på den danske musikscene, og planen var at spille en række sange fra sit jubilæumsalbum 'Tak for turen'.

»Øv,« skriver han i teksten til den selfievideo, han tirsdag har delt.

Koncerterne skulle være foregået i Tivoli Friheden i Aarhus og K.B. Hallen på Frederiksberg.

»Det er jeg har jeg mega nedtur over, og nu skal der gå endnu længere, før vi ses. Jeg savner jer simpelthen så meget,« siger den 41-årige sanger.

Han lover i videoen, at man dog kan forvente en kæmpestor fest, når det igen bliver muligt at gå til koncert.

»Jeg håber, vi ses,« afslutter han.

Det er anden gang, at han har måttet aflyse koncerterne, der er var henvendt til børnefamilie.

Planen var, at man kunne komme med sine børn og nyde en dag i selskab med ham. Der er endnu ikke en ny dato for de to koncerter, han har aflyst.