De fleste 18-årige piger kender til en overbeskyttende far, men den amerikanske rapper T.I. har alligevel taget det til et nyt niveau.

I podcasten 'Ladies Like Us' fortæller han nemlig, at han hvert år tager sin datter med til en gynækolog med et bestemt formål.

Han tager sin yngste datter, Deyjah Harris, med for at sikre, at hun stadig er jomfru, efter hun er blevet 18 år. Det skriver The Sun.

Værterne troede i første omgang, at han lavede sjov, men da den 39-årige amerikaner begyndte at gå i detaljer, kunne de fornemme, at den var god nok.

T.I. med det borgerlige navn Clifford Joseph Harris Jr. siger, at det årlige tjek begyndte, da Dayjah Harris fyldte 16 år.

»Dagen efter hendes fødselsdagsfest plejer hun at lege med sine gaver, men jeg putter en sedel på hendes dør, hvor der står: Gynækolog. 9.30 i morgen,« siger han blandt andet i 'Ladies Like Us'.

Fans af T.I. har efterfølgende været ude og reagere negativt overfor hans behandling af datteren på de sociale medier.

»T.I. er fucking underlig, og det er ulækkert overfor hans datter,« er der en, der skriver.

Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Rapperen forsvarer sine handlinger og mener, at flere børn ville ønske, at deres forældre beskyttede dem mere, end de gør.

Og T.I. insisterer på at være med en del af besøget af gynækologen, selvom han er blevet fortalt, at det kunne ordnes på en mere diskret måde.

Den 39-årige amerikaner er blandt andet kendt for hittet 'Whatever You Like'.

T.I. har tre børn med sin nuværende kone, mens de begge har børn fra tidligere forhold.