Piers Morgan har altid gjort væsen af sig med sine kontroversielle udtalelser.

Senest har han været i vælten for sine udtalelser omkring Meghan Markle, hvor han mener, at Meghan har løjet i det meget omtalte Oprah-interview.

Det skabte stor debat, om hvorvidt Piers Morgan var gået over stregen med sine udtalelser, og på livemorgen-tv stormede Piers Morgan ud fra sit eget program, og senere på dagen lagde han sin opsigelse som tv-vært på ITVs-bord.

Det fik Piers Morgans ven Sharon Osbourne til at forsvare Piers Morgan på tv, og senere er hun også blevet kritiseret. Nu kræver Piers Morgan en undskyldning.

British personality Sharon Osbourne arrives for the 71st Emmy Awards at the Microsoft Theatre in Los Angeles on September 22, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP)
British personality Sharon Osbourne arrives for the 71st Emmy Awards at the Microsoft Theatre in Los Angeles on September 22, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP) Foto: VALERIE MACON
Vis mere

'Sharon blev gjort til skamme og mobbet til at undskylde for at forsvare mig mod kollegaer, der anklager mig for racisme, bare fordi jeg ikke tror på Meghan Markles vrøvl,' skriver han i et tweet og fortsætter:

'Det er det her, vi er nået til. Jeg forlanger en undskyldning fra de CBS-mobbere for deres respektløse nedværdigelse af mig.'

Det er dog ikke kun CBS, som følger med i, hvad Piers Morgan udtaler sig om.

Alle Piers Morgans udtalelser har nemlig fået mange folk til at følge med i, hvad tv-værten råber op om.

Og med den store opmærksomhed omkring Piers Morgan, så har han i de seneste dage fået over 100.000 nye følgere på Twitter og har nu 7,8 millioner i alt.

Men ikke nok med det, så har hans seneste bog fra oktober 2020 oplevet et enormt boost i salg.

'Min bog omkring ytringsfrihed er gået fra at være nummer 1.800 på Amazons boghitliste til at komme i top-100,' skrev han fredag i et tweet.

Men kort tid efter gik det helt amok med bogsalget.

Ved seneste optælling ligger Piers Morgan bogen 'Wake up – hvorfor verden er blevet skør' nummer to på listen over de bedst sælgende bøger på Amazon i øjeblikket.

I skrivende stund er der ikke kommet nogen undskyldninger fra folket bag 'The Talk' på CBS, som kritiserede Sharon Osbourne for sit forsvar af tv-værten.