Er du nogensinde løbet fra regningen? Det er Peter Mygind.

Han fortæller i et interview med Euroman om dengang for nogle år siden, hvor der pludselig stod en mand foran hans hoveddør for at opkræve de penge, han og hans kone ved et uheld var kommet til at skylde mandens restaurant.

De havde været ude at spise med nogle venner, og fordi Peter Mygind i løbet af aftenen var nødt til at gå for at nå en teaterforestilling, var han der ikke, da regningen skulle betales.

Uheldigvis troede hans kone, Lise Mühlhausen, at hendes mand havde betalt, da han gik.

Peter Mygind og hans kone Lise Mühlhausen på den røde løber tilbage i 2017.
Peter Mygind og hans kone Lise Mühlhausen på den røde løber tilbage i 2017. Foto: Simon Skipper
Vis mere

»Der gik tre måneder, så ringede det på døren. Uden for stod en stor, stærk mand. Han sagde: ’Mygind, du er jo ret nem. Helt ærligt, tror du seriøst ikke, at vi ville finde ud af, hvor du bor. Alle så, at du skred fra regningen,« fortæller Peter Mygind.

Og der gik det op for ham. Det var én stor misforståelse, og det forsøgte han at forklare manden.

Manden troede ikke på ham. Han spurgte ham, om det mon var fordi, Peter Mygind er kendt og regnede med, at han derfor kunne få det gratis. Peter Mygind svarede nej og tilbød manden, at han betale med det samme.

Det gik manden med til og gik så igen.

Peter Mygind fortæller, at det var meget ydmygende for ham. Det irriterer ham stadig i dag, at restauranten troede, han nogensinde ville trække kendiskortet i sådan en situation.