Han har skrevet om sine hæmorider. Har raset over egoistiske bilister, den kønsneutrale regulering af det danske sprog og Greta Thunbergs symbolpolitik. Hver gang får han tusindvis af danskere op i såvel det røde som det grønne felt.
»Det er mit 'speakers corner',« griner Peter Ingemann bare.
Mens 'speakers corner' er en talestol i London, hvor enhver med noget på hjerte kan øse ud, er den populære 46-årige tv-værts 'talestol' de sociale medier.
»Jeg er ligeglad med, om man kan lide det, jeg skriver eller ej. Og jeg sletter eller blokerer ikke folk, der er uenige med mig. Heller ikke ham, som skrev, at jeg skulle dø i et gaskammer i Auschwitz.«
»For mig har det bare været fedt at sende noget ud, og så kommer der noget tilbage. Det gør ikke noget, at der er lidt slåskamp. Bring it on,« smiler han.
Kampen, der for få år siden bragte ham og hans holdninger ind på de sociale mediers bane, var den stigende perfekthedskultur, som harmonerer umanerligt dårligt med hans midtjyske sind.
For når man som Peter Ingemann i sin fritid stortrives i joggingbukser og træsko uden hælkap, var det – som han udtrykker det – stærkt provokerende at se alle opslagene med nuttede hundehvalpe og pæne middagsretter med dekorativt dryppet sauce.
Eller sovs, som det hedder i hans verden.
Derfor nægtede han at være på både Facebook og Instagram, indtil han blev opmærksom på, at han i stedet for at føle sig provokeret kunne bruge medierne til at udtrykke sine følelser.
»Den store åbenbaring kom, da jeg så et indslag om unge mennesker, der havde ondt i sjælen på grund af den stigende perfekthedskultur.«
»Derfor skrev jeg om mine hæmorider, derfor lagde jeg mit eksamensbevis op for at sige 'tag det roligt'.«
»Jeg fik studenterhuen på med et 5-tal i spansk (efter den gamle skala, red.), og jeg har klaret mig alligevel,« siger Peter Ingemann om opslaget, der var hans debut på de sociale medier.
»Jeg siger ikke, at man skal søge fejl for at komme perfekthedskulturen til livs, men hvis de er der, så lær af dem. Lær, at det er okay at gå i træsko uden hælkap, hvis man kan lide det.«
Det budskab håber han også, at hans to døtre på henholdsvis 19 og 15 tager til sig. For han er – siger han ligeud – »stærkt bekymret for glansbilleder«.
Og Peter Ingemann mener, at ikke mindst kendte som ham selv aktivt bør bidrage til, at glansbillederne ikke tager overhånd.
»Os, der kommer på de røde løbere, sidder på hotel D'Angleterre og modtager fine priser, har en forbandet pligt til at vise, at der både er lort og lagkage.«
»Vi skal vise, at livet også er op ad bakke, at også vi døjer med tvivl, bekymringer og dårligt selvværd. At det også for os er benhårdt arbejde.«
»Det har de unge åbenbart behov for at høre,« siger Peter Ingemann med bestemthed i stemmen.
Han misunder dem på ingen måde. Kalder det en benhård verden, de vokser op i, med høje forventninger fra samfundet og politikerne.
»Når de samtidig har et falsk spejlbillede fra de sociale medier om, at man helst skal se godt ud, være glat i huden, må det godt nok være hårdt. Jeg er sgu glad for, at jeg ikke er ung i dag.«
