Peter Falktoft er altid garant for en debat på de sociale medier, og nu er radioværten igen genstand for mudderkastning på Twitter.

Denne gang er det en såkaldt historie på det sociale medie Instagram, som har fået flere til op af stolene. Se et billede af historien her:

Foto: Instagramt: peterfalktoft
Vis mere

'Der findes få ting mere overvældende end at flyve over indlandsisen.. Håber alle forstår at det er nu, som i lige nu, man skal sadle om. Og 1.000 gange hurtigere end vi pt gør,' skrev den prisvindende tv- og radiovært på billedet, hvor han sidder i et fly på vej til USA's vestkyst.

Peter Falktofts klimaopfordring fik dog folk til tasterne, og det var ikke med positive hensigter. Flere mener nemlig, at Peter Falktoft er dobbeltmoralsk, når han på ene side opfordrer folk til at tænke klimavenligt, mens han selv sidder i et fly, der selvsagt forurener en del.

En af dem er Twitter-brugeren Conte/Nestor, der ellers er kendt for at tweete om fodbold:

'De bedste samfundsomstyrtende klimaråd kommer ALTID bedst, når man selv sidder på fly henover indlandsisen på vej til Los Angeles. Det ved alle,' skriver han i opslaget.

Også brugeren Filip Rasmussen greb tirsdag muligheden for at sende en hilsen afsted mod radioværten, der sammen med Esben Bjerre er hjernen bag den populære podcast 'Her Går Det Godt'.

'Klimabevidst i et jetfly over indlandsisen,' skriver Filip Rasmussen ironisk til billedet.

Flere andre har også lavet opslag på både Facebook og Twitter, hvor de anklager Peter Falktoft for at være dobbeltmoralsk i sin kamp for klimaet, mens også Conte/Nestors og Filip Rasmussens opslag har høstet en masse likes og delinger.

Peter Falktoft har dog også under sin rejse i USA fundet tid til at sende en besked afsted mod de mange kritikere:

'Skal lige høre; dem som pt byder ind med en form for ondt i røven over jeg har frækheden til at sidde i en flyvemaskine og samtidig ønske øget indsats på klimaområdet - er vi sikre på smerten ikke skyldes noget andet -og givetvis mere kronisk?,' spurgte Peter Falktoft i nat på sin Twitter.

I kommentarsporet til radioværtens tweet fortsætter debatten om både Peter Falktofts klimaopfordring og - for nogen manglende - selvironi. Blandt andet skriver brugeren Thomas Kruuse:

'Tag ikke dig selv så alvorligt Peter. Selvironi er en god ting...'

Ikke alle langer dog ud efter den tidligere DR-vært.

Brugeren Mai Rehnberg skriver i en kommentar, at man ikke skal kritisere Peter Falktoft for at tale klimaforandringer, mens han selv sidder i et fly. Flyveture er nemlig 'nødvendige':

'Jeg tror man skal spørge sig selv hvilken indsats man selv gør, flyveture er ikke godt for miljøet men er samtidig “nødvendigt” i vores globaliseret verden. Men spis mindre kød eller intet, tag cyklen oftere m.m hvis vi tænker over de små ting vi kan gøre, så er det fremskridt,' skriver Mai Rehnberg.

Ingeniøren skrev i 2013, at to flyveture forurener lige så meget som et helt års bilkørsel.

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Peter Falktoft.