Mens debatten om Michael Jacksons skyld - eller uskyld - raser på sociale medier, lader 'Popkongens' 20-årige datter, Paris Jackson, ikke til at være synderligt påvirket.

Faktisk forholder hun sig ganske roligt til de alvorlige pædofili-anklager, der bliver fremsat mod hendes far i dokumentaren 'Leaving Neverland'

Meget roligt.

'Ryg noget marihuana og tænk på det større perspektiv. Slap af mine 'dudes',' skrev hun torsdag i et tweet.

Paris Jackson lader sig ikke opildne af beskyldningerne, der bliver fremsat mod hendes afdøde far.
Paris Jackson lader sig ikke opildne af beskyldningerne, der bliver fremsat mod hendes afdøde far. Foto: Chris Delmas / AFP
Vis mere

Tweetet fik én af de mange Michael Jackson fans, der er overbevist om 'popkongens' uskyld, til at reagere.

'Det større perspektiv er, at din fars arv bliver spoleret og hans navn tilsølet for evigt men whatever,' skriver Twitter-brugeren ved navn Omerta i et svar til Jacksons 20-årige datter.

Paris Jackson virkede dog ikke til at være helt enig i den analyse.

'Så..... ikke kærlighed og fred og et forsøg på at formidle det budskab? Tabloidmedier og løgne er det størrere perspektiv? Jeg skal nok bede for dig,' svarede hun sarkastisk.

Paris Jackson var blot 11 år gammel, da hendes far døde. Her ses hun med sine brødre Michael Joseph Jackson, jr. (th) og Prince Michael Jackson II til mindehøjtideligheden for deres far den 7. juli 2009.
Paris Jackson var blot 11 år gammel, da hendes far døde. Her ses hun med sine brødre Michael Joseph Jackson, jr. (th) og Prince Michael Jackson II til mindehøjtideligheden for deres far den 7. juli 2009. Foto: POOL
Vis mere

Tidligere samme dag opfordrede den 20-årige skuespillerinde, model og sanger sine følgere til ikke at lade deres vrede tage styringen.

'Jeg ved at uretfærdighed er frustrerende, og at det er let at blive ophidset. Men at reagere med et roligt sind er mere logisk, end at handle ud fra vrede og..... det føles bedre at slappe af'

Hun understregede desuden, at folk kun hælder mere benzin på bålet ved at reagere på mediernes historier, som hun mener, man burde ignorere.

'Hvis alle reagerede på denne måde på artikler, ville de (medierne, red.) måske stoppe med at finde på løgne og begynde rent faktisk skrive nyheder.'

Michael Jackson omgivet af børn under sin optræden ved NFL Superbowl i januar 1993.
Michael Jackson omgivet af børn under sin optræden ved NFL Superbowl i januar 1993. Foto: GARY HERSHORN/Reuters
Vis mere

Michael Jackson har været død i næsten 10 år, men er, i kølvandet på dokumentaren 'Leaving Neverland' som i denne uge havde premiere verden over, for alvor havnet i mediernes og offentlighedens søgelys igen.

I dokumentaren fortæller de i dag to voksne mænd Wade Robson og James Safechuck, at de begge blev udsat for hjernevask, voldtægt og pædofili af Michael Jackson. Startende da de var blot syv og ti år

»Først var det kys og gnubben på hinanden, så oralsex. Derefter skulle jeg sutte på hans brystvorter, mens han gjorde sig 'færdig',« fortæller James Safechuck, som angiveligt blev misbrugt at 'popkongen' i fire år, i dokumentaren.

»De er fulde af løgn og kun ude efter penge,« lyder reaktionen fra Michael Jacksons familie, som kalder dokumentaren 'karaktermord'.